Lyt til artiklen:

LDM-formand: Vi overvejer at anke

00:00
Hastighed: ???x
01:05

I går kom det frem, at Retten i Aarhus ikke gav fem andelshavere ret til indblik i dokumenter, der viser afregningsmetoden i Arla.

Nu fortæller formand for LDM, Kjartan Poulsen, at man overvejer at kære sagen til landsretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det mest sandsynlige er, at vi kærer den. Det er en meget stor afgørelse på over hundrede sider, som vi lige skal have tygget igennem, siger han.

- Men vi skal lige være enige i flokken om, hvad vi gør. Det bliver vi nok i løbet af i dag eller i morgen, siger han.

Dommeren vurderede, at der ikke var grundlag for den editionsbegæring, andelshaverne havde anmodet om, da der efter dommerens opfattelse var tale om isoleret bevisoptagelse med henblik på at anlægge retssag mod Arla.

Det er Kjartan Poulsen uenig i, da man aldrig har haft til hensigt at lægge sag an mod Arla.

- Vi har aldrig sagt, at vi vil sagsøge Arla økonomisk. Det primære har hele tiden været at få udleveret papirerne, siger han.