Lyt til artiklen:

Vervaet lancerer online-platform til gyllemaskiner og roeoptagere

00:00
Hastighed: ???x
03:49

Med Vervaet Connect kan data følges direkte på maskinen eller online, og Vervaet stiller alle data til rådighed for eksempelvis. landmændenes konsulenter, hvis ejeren tillader det. Fra produktionsåret 2022 og fremad vil alle fabriksnye Vervaet blive leveret med platformen.

Det skriver Vervaet i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vervaet Connect benytter en række sensorer rundt om på maskinen til at monitorere funktioner og indsamle data, der så i realtid overføres til onlineportalen MyVervaet. Her kan både aktuelle og historiske data tilgås via en brugervenlig platform, og hvis det ønskes, kan data også deles/eksporteres til andre systemer som bl.a. John Deere, Dacom, Agrarmonitor og flere andre, alt efter hvor maskinerne arbejder.

Fordele for landmand, chauffør og maskinstation

Vervaet Connect og MyVervaet giver en række fordele for både chaufføren og maskinstationen, men også landmanden, hvor arbejdet udføres, kan få stor glæde af informationerne.

Maskinstationen kan følge maskinens performance i realtid og udnytte dens kapacitet optimalt - og jo flere maskiner, der er i maskinflåden, des større bliver fordelene. De historiske data giver mulighed for bedre kalkulering, og endelig er der mulighed for at optimere driften ved at sammenligne maskinerne og chaufførernes produktivitet/driftsomkostninger. Landmanden kan få dokumentation for det udførte arbejde og evt. benytte dem i sin gødningsplanlægning osv.

På servicesiden er der store fordele ved Vervaet Connect og MyVervaet. For eksempel kan eventuelle fejlkoder ses af Vervaets hollandske serviceteam, hvilket gør fejlfinding og in-field service betydeligt nemmere.

Det er også muligt at opgradere maskinernes software online. Alt i alt vil Vervaet Connect være med til at sikre maksimal oppetid for maskinerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
MyVervaet hedder den nye online portal fra Vervaet. Pressefoto: Vervaet.

Et godt værktøj til præcisionslandbrug

Vervaet Connect kan også indgå som et hjælpeværktøj i forbindelse med præcisionsjordbrug, idet de registrerede data nemt kan deles med andre systemer, hvis landmanden ønsker det.

Gyllemaskinerne Vervaet Hydro Trike og Quad 550 genererer f.eks. tildelingskort i MyVervaet-portalen. Det giver indblik i tildelingen af næringsstoffer og muliggør optimal tildeling af supplerende kunstgødning. Hvis man ønsker at gå helt i detaljen, kan der arbejdes med NIR-sensorer.

Også indenfor roedyrkning tilbyder Vervaet landmændene værdifulde data. Vervaet kan nemlig udarbejde udbyttekort via MyVervaet. Funktionaliteten er testet de seneste to år, og testkunderne har været ovenud tilfredse med registreringen.

- Vi er sikre på, at Vervaet Connect er et godt værktøj for både maskinstationer, chauffører og landmænd, siger Dann van de Velde og Jonathan Hoekman fra Frans Vervaet BV i Holland.

- På maskinsiden er det muligt at optimere udnyttelsen og mindske driftsomkostningerne, og for landmændene bliver det muligt at udnytte gødningskvoterne endnu bedre. De fremhæver også MyVervaets opbygning, der er beregnet til at dele data med andre systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne medvirke til, at vores kunder og deres kunder får mulighed for at optimere deres resultater, og hvis vores data kan bidrage til det, så er det kun positivt.

Hos den danske importør Valtec hilser produktekspert Steen Lerche Hansen den nye platform velkommen.

- De danske landmænd er i front, når det kommer til udnyttelse af deres gødningsressourcer, så kan vores registreringer hjælpe dem med fortsat udvikling, er det fantastisk. Og på det mere jordnære plan, så bliver det endnu nemmere at servicere og opdatere maskinerne, når vi kan have servicespecialisterne fra Holland med online på sidelinjen.