Lyt til artiklen:

Ny generation Kimadan gyllevogne

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Selve brugerfladen består af et tydeligt digitalt display med touchbetjening og knapper. Modelbetegnelsen for den nye vogn er Kimadan 2.022, og den kan blandt andet leveres med kran, en nydesignet 3-punkts lift med optimeret geometri eller f.eks. tvangsstyret aksel, hvis det måtte ønskes, skriver Kimadan i en pressemeddelelse.

Kimadan 2.022 kan leveres i flere størrelser med en eller to aksler og forskellige dækmonteringer. Den første i serien er en 2-akslet 20 m³ model, som er monteret med 710/55 R34 Alliance Flotation Radial 388 dæk, der er standardtypen for den model.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En systemleverandør

Det er AP-K's strategi at arbejde sammen med anerkendte, europæiske systemleverandører for at gøre vognene så driftssikre og servicevenlige som muligt. På Kimadan 2.022 er det Bosch Rexroth, der leverer både elektriske og hydrauliske styringer og ventiler.

Hvor serviceteknikere sikkert mest har øje for de tekniske fordele ved at have én leverandør at skulle forholde sig til, så vil chaufførerne helt sikkert lægge mest mærke til den nye brugerflade. Her anvender Kimadan et tydeligt display med tal og f.eks. en visualisering af bommens sektionskontrol.

rich-media-2
Betjeningsfladen er intuitiv nem at forstå for alle og med et oplyst display med tal, symboler og grafik er risikoen for fejlbetjening elimineret. Pressefoto: Kimadan.

Driftssikker og holdbar

Den nye model leveres også med en holdbar overfladebehandling bestående af en indvendig epoxy-behandling, mens den udvendigt er grundmalet 2 gange, hvorefter den har fået to lakeringer. Hvis det ønskes, kan Kimadan 2.022 leveres med galvaniseret tank, skriver Kimadan.

Adm. direktør Jens Chr. Hundahl er spændt på, hvordan markedet i Danmark og resten af Europa reagerer på en relativt lille gyllevogn som Kimadan 2.022.

- AP-K ApS er lokal forankret i Danmark, men vi har et globalt udsyn, og jeg er ret sikker på, at en del danske landmænd, der stadigvæk selv kører gylle ud, og rigtigt mange udenlandske landmænd vil sætte pris på en mindre men topmoderne gyllevogn. Hvor arealerne f.eks. er kuperede, er det nærmest umuligt at slæbe rundt på de store vogne, siger Jens Chr. Hundahl.