Pløjning er en tidsskrævende arbejdsdisciplin og resulterer ofte i strukturskader og såldannelse. Det mener man i hvert fald hos Hammerum Servicecenter, der har videreudviklet på den kendte Synkro-stubharve fra Pöttinger.
- Vi har taget udgangspunkt i en dybdeharve med en tandafstand på 40 centimeter, for der er ingen grund til, at de skal sidde tættere. Det handler om at få løsnet ned under plovsålen, i stedet for at have fuld gennemskæring i 20-25 centimeter - så kunne man ligeså godt pløje, fortæller Thomas Kjærsgaard, ejer af Hammerum Servicecenter.