Lyt til artiklen:

Danish Crown mister svensk direktør til Danpoejet selskab

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Kyllingekoncernen Scandi Standard, som ejes af Danpo, præsenterer ny direktør i form af Jonas Tunestål, der kommer fra en stilling som adm. direktør i Danish Crowns svenske selskab KLS Ugglarps.

Det skriver både Scandi Standard og Danish Crown i pressemeddelelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg glæder mig til at slutte mig til Scandi Standards team og være med til at fortsætte udviklingen af firmaets stærke markedsposition i Norden og Irland. Scandi Standard er et interessant firma med høje ambitioner i en spændende value chain med mange muligheder, siger Jonas Tunestål om sit nye job.

Han bliver budt velkommen af Johan Bygge, der er bestyrelsesformand i Scandi Standard.

- Jonas Tunestål er et godt fit til jobbet om at realisere det fulde potentiale i Scandi Standard, eftersom efterspørgslen på kyllingeprodukter stiver indenfor både smag, sundhed og ESG (miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold, red.), siger bestyrelsesformanden blandt andet om ansættelsen.

Hos Danish Crown modtager man opsigelsen med stor beklagelse:

- Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget Jonas' opsigelse. Han har gennemgået en fantastisk udvikling både som leder og som forretningsudvikler. I et konkurrencepræget marked har han sammen med sit team leveret et stærkt resultat som betyder, at KLS Ugglarps i dag er markedsleder i Sverige, siger Jais Valeur, mens Jonas Tunestål takker for samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil gerne takke KLS Ugglarps og Danish Crown for mange fantastiske år sammen. Jeg har sat pris på at arbejde sammen med alle kolleger, landmænd og kunder for at udvikle svensk mad sammen. KLS Ugglarps er en fin virksomhed, der har udviklet sig godt, og som virkelig har givet mig mulighed for at udvikle mig som leder og person. Jeg vil glæde mig til fortsat at følge KLS Ugglarps og Danish Crown, siger Jonas Tunestål.

Jonas Tunestål tiltræder stillingen i Scandi Standard den 1. maj 2022.