Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Indbrud hos DMC: Sæde, armlæn og skærm stjålet fra spritny Massey Ferguson
Abonnementsartikel
Indbrudstyve har stjålet sædet, armlænet og skærmen fra en helt ny Massey Ferguson, der stod hos Dansk Maskincenter i Odder.
En ødelagt Massey Ferguson-traktor.
Det var, hvad medarbejderne på Dansk Maskincenter i Odder mødte ind til mandag morgen.
Mellem søndag og mandag havde der nemlig været indbrud i en traktor, der holder ud til vejen. Her har tyvene stjålet et sæde, et armlæn og en skærm, ødelagt ruden og ridset flere dele.
Det fortæller Jacob Piltoft, der er værkfører hos Dansk Maskincenter Odder.
- Da vi mødte ind mandag morgen, var der glasskår over det hele. Vi har engang fået smadret ruden på en New Holland-traktor, så jeg tænkte, det var hærværk. Men vi kunne ret hurtigt se, at kabinen manglede noget, siger han.
Han anslår, at det stjålne og det smadrede har en værdi af omkring 100.000 kroner.
Han fortæller, at politiet er på sagen og har sikret sig DNA-spor. Man arbejder også på at finde ud af, om virksomhederne omkring bygningen har videoovervågning.
- Og så skal vi selv have overvågning nu, siger han.


