Fremtiden med førerløse landbrugsmaskiner rykker hele tiden tættere på, og hos den tyske maskinproducent Horsch ser man udviklingen som den mest logiske fremtid.
- Da vores forfædre gik bag de hestetrukne redskaber, kunne de holde øje med, at arbejdet blev gjort ordentligt. I dag sidder føreren inde i en tempereret kabine foran redskabet, og både traktor og redskab kører af sig selv. Med førerløse maskiner kommer vi tilbage til at gå bag hesten, for robotten sørger jo for at trække redskabet, siger indehaver og administrerende direktør for Horsch, Michael Horsch.