Lyt til artiklen:

Debat: At sende spildevand langt ud giver ikke renere byer

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Regeringen vil have grønnere og renere byer i Danmark. Derfor får kommunerne vide beføjelser - det gælder specielt de 4 største byer, hvor man får mulighed for at forbyde dieselpersonbiler uden partikelfiltre i miljøzoner, at oprette specielle zoner for elbiler og mulighed for at forbyde ældre brændeovne ligesom der kommer sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer. Det sidste kan have en vis effekt - også på vandmiljøet - idet hovedårsagen til sløjfning af drikkevandsboringer er fundet af midlet BAM, der hovedsageligt er brugt på offentlige arealer til at holde stier og pladser fri for ukrudt. Det er nemlig ikke landbrugets sprøjtemidler, der lukker vandboringer.

Det undrer dog, at regeringen ikke sætter fokus på et af byernes største miljøproblemer nemlig udledning og overløb fra rensningsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2019 blev der ledt mindst 41,8 mio. kubikmeter urenset spildevand ud fra rensningsanlæggene. Der er tale om en stigning fra året før hvor det var 29,4 mio. kubikmeter. Det udgør et miljømæssigt problem i især åer og søer, men også i kystnære områder. Og udledningstallet er sat alt for lavt, idet bl.a. overløb ikke er indregnet i tilstrækkelig grad. Det er nok ikke indberettet for omkring halvdelens vedkommende. Det viser Bæredygtigt Landbrugs samtaler med vandværker landet over, hvor de fra en side af indrømmer at have indberettet forkert og for lidt. Det hjælper ikke på forureningsgraden at sende spildevandet langt væk igennem lange rør. Det hjælper heller ikke at lukke øjnene for problemet. Det vender tilbage til byen med havstrømmene. Miljøminister Lea Wermelin har for længst lovet mere præcise tal for rensningsanlæggenes udledninger. Det er ikke sket.

Derfor få nu styr på spildevandet også det rensede, der indeholder langt flere næringsstoffer end spildevandet fra vores nabolande. Få styr på overløb - og udledning af både miljøfremmede stoffer, kemi og organisk materiale.

Det ville give markant grønnere byer - og samtidig hjælpe vandmiljøet.