Som en del af et større forskningsprojekt under DCE har en gruppe forskere ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet siden 2015 været i gang med at se på, hvordan landbrugets udledning af næringsstoffer ud af rodzonen så ud i år 1900. I marts 2021 fik forskerne resultaterne publiceret i det internationale forskningstidsskrift Ambio.
Projektet har været finansieret igennem Miljøstyrelsen, og samtidig med at udledningen i rodzonen fra landbrugsjorden har været undersøgt, så har DHI og DTU også leveret rapporter omkring punktkildeudledningen og nedbørsforholdene, og det sidste punkt, der endnu mangler for at få det fulde overblik over næringsstoffernes rejse fra mark til det marine miljø, er en rapport fra GEUS og DCE omkring retentionen fra rodzonen til havmiljøet.