På ordningen Miljøteknologi 2019 - Kvæg og Gartneri er det i øjeblikket ikke muligt at søge om ændringer til dit projekt eller udbetaling af tilskud, hvilket man skal være opmærksom på, når man foretager din investering i forbindelse med dit projekt, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Automatisk forlængelse

Din projektperiode begyndte den dag, du indsendte din ansøgning om tilskud i Tast selv-service. Din projektperiode fremgår af det brev du modtog, da du fik tilsagn til dit projekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektperiode er forlænget med et år. Det betyder, at din projektperiode nu løber i to år fra den dato, hvor du indsendte din ansøgning. Din projektperiode udløber dermed mellem 1. oktober 2021 og 5. december 2021.

Hvornår kan du søge om udbetaling?

Landbrugsstyrelsen forventer, at du fra november 2020 kan ansøge om udbetaling af tilskud til dit projekt under Miljøteknologi 2019 - Kvæg og Gartneri. Det er muligvis først efter, at din nuværende projektperiode er udløbet. Derfor har vi automatisk forlænget din projektperiode med 1 år.

Landbrugsstyrelsen melder ud, så snart det er muligt at søge om udbetaling.

Du kan læse mere om forlængelsen og projektet her.