Rådhusklokkerne ringer snart et nyt år i gang, og det betyder, at dansk landbrug kan vinke farvel til et politisk begivenhedsrigt år.
Det blev et år, hvor især klimadagsordenen fik fokus. 2019 blev nemlig året, hvor Landbrug og Fødevarer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i februar offentliggjorde et klimaudspil.
- Det har været et år præget af vores aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som har givet anledning til mange positive dialoger både i medierne og ude blandt landmændene, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer som det første, når man spørger ham til det forgangne år.
Bedre muligheder
Klimaudspillet indeholdt blandt andet forslaget om at oprette en fond, der skal kompensere for udtagning af lavbundsjorde. Den finansiering kom indpakket som en tidlig julegave til både DN og L&F, da der i finansloven blev afsat to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorde.
I samme ombæring kom der også mere fokus på minivådområderne, som Martin Merrild ser tilbage på med stor tilfredshed.
- Vi har fået bedre muligheder for etablering af minivådområder, så det er der kommet godt gang i. Hvad angår etablering af vådområder, så er det kommunerne, der sidder for bordenderne og der er også kommet mere gang i det i løbet af året, siger han.
Et lille stormvejr
Men selvom året har budt på gode politiske muligheder for landbruget, så har der også været stormfulde perioder. For en regnefejl i opgørelsen af, hvor meget CO2 landbruget udleder i Danmark, blev hurtigt til et omdiskuteret emne i medierne. Men det giver Martin Merrild ikke meget for.
- Den regnefejl var jo en lillebitte sag, og jeg synes, den er blevet blæst helt ud af proportioner. Den regnefejl ændrer ikke på landbrugets udledning af CO2 ? det er udelukkende en regnearksmetode, der er blevet ændret, lyder det fra Merrild.
Han mener til gengæld, at det er endnu mere vigtigt at tale om de ressourcer, man tilfører for at komme frem til bedre klimavenlige løsninger.
- Jeg synes, det er meget positivt, at der er sat flere midler af til forskning og innovation. Vi i Landbrug og Fødevarer står jo altid på spring med nye idéer og deltager gerne i udviklingen, men det handler om, at det sker på rimelige vilkår for landbruget, siger han.
Høj pris på trist baggrund
Og så blev det også et år, hvor svineprisen var på himmelflugt og noteringen endte på 13,60 kr. De stigende svinepriser ser Martin Merrild på med glæde, men ikke uden malurt i bægeret.
- Det, vi har oplevet her den sidste del af året, hvor efterspørgslen på svinekød er steget, er en helt ny situation for landbruget. At det så sker på en uendelig trist baggrund, fordi der er svinepest rundt om i verden, det gør jo at man ikke kan glæde sig helt over det, siger han.
Men trods eksporteventyr til Asien, så har det også været året, hvor markedet har været præget af en del uro på grund af Brexit, som flere gange er blevet udskudt. Der er noget at se frem til næste år på den baggrund, mener Merrild.
- Jeg ser frem til afklaringen på Brexit, så vi får noget at forholde os til. Den usikkerhed, der har været omkring Brexit hele året har betydet, at der har været en uorden i markedet, som har givet en uro, der også er smittet af på væksten, siger han.
Når Merrild ser frem mod næste år er det også med et stort ønske om generelle rammevilkår, der ikke slår bremsen i bund for landbruget. Her tænker han især på vandplanerne, som er på dagsordenen i 2020.
- Jeg håber, der næste år bliver en bred politisk diskussion om vandplanerne i Danmark. For med den målsætning, der er sat, så skal en tredjedel af dansk landbrugsjord braklægges, og det passer ikke sammen med, at regeringen har sagt, at Danmark skal være et landbrugsland. Den udtalelse er vi naturligvis rigtig glade for, men det betyder også, at det ikke skal udmøntes i reguleringer, som bremser landbruget, lyder det fra Merrild.
