Whiskyguiden Jim Murray's Whisky Bible 2020 har givet Thy Whisky en rating på 96,5 ud af 100 mulige. Det skriver Nordjydske.
Guiden udgives hvert år, og der anmeldes cirka 1200 whiskyer.
- Det er jo en kæmpe anerkendelse, at en af verdens fremmeste whiskyanmeldere stikker tommelfingeren i vejret. Det kommer til at give en masse opmærksomhed om det lille projekt, vi har gang i. Det kan være med til at hjælpe med til at åbne døre mod udlandet, siger Andreas Poulsen til Nordjyske.
Thy Whisky er en familievirksomhed, der blev grundlagt for ni år siden. I dag ejes og drives den af familien Gyrup på dennes slægtsgård i Snedsted.
I det daglige er det Andreas Poulsen og Jakob Stjernholm, som passer på de gyldne dråber.