I den nyligt udkomne rapport konkluderer klimarådet, at der i den kommende klimalov kun bør sættes generelle drivhusgasmål og ikke sektormål. Klimarådet fraråder specifikke sektormål, fordi man med dem risikerer at lægge sig fast på en fordeling af indsatsen, der på længere sigt kan vise sig at være både uhensigtsmæssig og dyr.
Et synspunkt Niels Peter Nørring, klimadirektør hos Landbrug og Fødevarer, er enig i:
- Vi har selv flere gange fremhævet, at med specifikke sektormål risikerer vi at satse på de forkerte virkemidler, og at tiltagene direkte kan komme i konflikt med andre indsatser. I stedet skal der laves sektorstrategier i samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv, der sikrer, at alle brancher leverer en indsats. Et positivt forslag, som heldigvis minder meget om de klimakontrakter med erhvervslivet, som statsminister Mette Frederiksen har inviteret erhvervslivet til møde om i foråret, siger han.
Helt generelt er Landbrug & Fødevarer dog meget enige i mange af Klimarådets konklusioner:
- Der er brug for fleksibilitet i klimaindsatsen, så der i takt med ny viden, ny forskning og generel udvikling løbende kan ske tilpasninger, så vi opnår den mest effektive indsats til gavn for klimaet og for samfundsøkonomien, siger Niels Peter Nørring.
Udvikling og samarbejde
I rapporten anbefaler Klimarådet rammer og strukturer for, hvordan en ny klimalov bør se ud. De anbefaler, at der i klimaloven indskrives regeringens bebudede nye 2030-mål om 70 procent reduktion i forhold til 1990, samt målet om netto-nul-udledning senest i 2050.
Klimarådet mener ligeledes, at der bør indskrives i loven, at opfyldelsen af målene skal ske på den mest omkostningseffektive, tilstrækkelige og troværdige måde. Klimarådet understreger, at loven skal definere mål klart og entydigt, fastsætte en proces for udarbejdelse af klimaplaner og beslutte en ramme for monitorering og opfølgning.
For sikre udvikling lægger rådet vægt på, at der både formuleres langsigtede og kortsigtede mål. Mindst hvert femte år skal der sættes klimamål med en tiårig horisont. Samspillet mellem de to måltyper sikrer udvikling, så de langsikrede mål ikke bliver en sovepude.
- Overordnet set er vi positive overfor Klimarådets anbefalinger i rapporten, men der er imidlertid også nogle mangler. For eksempel har Klimarådet ikke øje for nødvendigheden af vækst og udvikling i samfundet, men foreslår alene et fokus på klimaindsatsen. Med de kæmpe udfordringer vi står overfor, i sikringen af målsætningen med 70 procent reduktion i 2030 og netto-nul-udledning senest i 2050, er det bydende nødvendigt, at vi vurderer klimaindsatser i forhold til vækst og udvikling, siger Niels Peter Nørring og fortsætter:
- Klimarådet tager i sine anbefalinger ikke højde for, at de nationale reduktioner og den globale effekt bør ses i en sammenhæng. Herhjemme ønsker vi at igangsætte de reduktioner, der giver mest mulig global effekt. Derfor har vi hos Landbrug & Fødevarer også meldt ud, at nødvendigheden af en sammentænkning af det nationale og internationale spor bør slås fast i rapporten. Vi står over for en kæmpe udfordring globalt, hvis vi skal kunne leve op til Paris-målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under to grader. Vi må derfor ikke vælge klimaløsninger, der alene er omkostningseffektive i Danmark, hvis der findes andre løsninger, der vil have en større effekt globalt, siger han.
Glæder sig til samarbejdet
Landbrug & Fødevarer er enige i Klimarådets budskab om, at der er behov for et tæt samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og politikere for at løse klimaudfordringerne:
- Vi er meget glade for, at Mette Frederiksen allerede har inviteret erhvervslivet til at diskutere klimakontrakter for brancher. Det bliver et konstruktivt arbejde, som vi ser frem til at deltage i,? siger Niels Peter Nørring
