Efter stor uenighed i ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet opgiver Jakob Ellemann-Jensen (V) at lave en ny ulveplan. Parterne i rådet kan ikke blive enige i en fælles anbefaling til ministeren.

I stedet bliver den eksisterende plan tilført en skærpelse omkring de såkaldte problemulve, der angriber husdyr eller ikke skyr mennesker, der kommer til at gælde fortsat, skriver Jyske Vestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilføjelsen til ulvepanen skal ifølge Jakob Ellemann-Jensen gøre det lettere at skyde ulve, som er aggressive.

- Det er ærgerligt, at Vildtforvaltningsrådet ikke har kunne finde en fælles indstilling, og set i det lys har jeg valgt at fortsætte med den nuværende forvaltningsplan suppleret med den nye definition af problemulv, siger ministeren i en skriftlig udtalelse.