Lyt til artiklen:

Amerikanske landmænd kan ikke stoppe udsætning af ulve

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Den amerikanske delstat Colorado har indtil 31. december til at indfange op til 10 ulve i Oregon, og udsætte dem i Colorado, det har en føderal domstol nu slået fast, det skriver AP

Vælgerne i Colorado stemte tilbage i 2020 for en genintroduktion af ulve i staten, men lokale landboforeninger har forsøgt at få udsat - eller helt stoppet, genudsætningen af ulve, indtil en føderal domstol nu har dømt, at vælgernes vilje vægter højere end landmændenes bekymringer for husdyrangreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de afgørende faktorer for dommen var blandt andet, at Colorado har oprettet et kompensationsprogram, som kan udbetale op til 15.000 dollars, godt 100.000 kroner, pr. dyr.

På sigt kan vælgernes ja til ulve i Colorado føre til introduktion af op til 50 dyr.

Grå ulve, den ulv vi kender i Europa, har været udryddet i store dele af USA siden 1930´erne, hvor staten støttede kampagner som skulle forgifte eller fange dyrene. Den grå ulv blev beskyttet i 1975, hvor der var cirka 1000 dyr tilbage i det nordlige Minnesota.