Slovenske SIP, der producerer en bred vifte af redskaber til høst af græs til ensilage og hø, har for første gang egen stand på Agromek. Ud over at demonstrere maskiner er virksomheden også på udkik efter nye forhandlere.

SIP har produceret landbrugsmaskiner i 65 år og producerer i år over 3.800 enheder. Virksomheden er privat ejet og har i de seneste to år haft en vækstrate på over 30 procent. 80 procent af produktionen eksporteres, og for fem år siden iværksatte SIB udviklingen af større og innovative redskaber til den professionelle bruger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hidtil har Jens Lübeck været eneste forhandler af SIP her i landet. Men for at blive landsdækkende, ønsker den slovakiske producent yderligere tre til fire forhandle, og derfor er de på Agromek på udkik efter nye forhandlere.

Bredt program

Produktprogrammet fra SIP omfatter blandt andet en liftophængt skårlægger med en arbejdsbredde på 9,6 meter og en bugseret skårlæggerkombination med en arbejdsbredde på næsten 15 meter.

SIP producerer selv alle knivbjælker, og alle skiver er med et specielt sikringssystem. Rammer en skive eksempelvis en jodfast sten, er der i skiven indbygget et sikringssystem, som eliminerer risikoen for, at skaden forplanter sig til selve knivbjælken.

- Aktiveres sikkerhedssystemet, kan landmande selv isætte nye sikkerhedsstifter i marken og hurtigt herefter genoptage arbejdet, siger Mihael Miheljak, marketing manager hos SIP.

Programmet af vendere omfatter både liftophængte og bugserede maskiner med arbejdsbredder på 3,40 - 14,80 meter. For at kunne til følge markens konturer kan de yderste led på de brede river få 75 centimeter under vandret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskelige kombinationer

Programmet af river omfatter traditionelle river med en, to og fire rotorer. Bredeste model har en arbejdsbredde på 12,50 meter og en variabel skårbrede på 1,20 ? 2,30 meter.

Riveprogrammet omfatter også både frontmonterede og bugserede pickup-river.

- De frontmonterede river har en arbejdsbredde på enten 3,0 eller 3,5 meter, og når de kombineres med en fem meter bred rive eftertraktoren, kan vi på en omgang lægge græs fra 18 meter sammen i et skår, siger Mihael Miheljak og tilføjer:

- Finsnitterne bliver større og større, og derfor er målet at udvikle pickupriven, så der kan lægges græs fra 26 meter sammen i et skår.