Lyt til artiklen:

Sip viser flere nye redskaber frem i græssegmentet

00:00
Hastighed: ???x
03:50

Sip kunne først og fremmest igen, må vi sige, vise den Sip Air 900 T, der er deres svar på en pickup rive, frem. Den blev præsenteret sidste år, men nu kan de sige at den er klar til det helt store marked næste år.

Sip Air 900 T har en arbejdsbredde på ni meter for levering af materiale i midten, og syv meter til levering af sideskår. Afstanden mellem arbejdsbredderne kan teleskopisk justeres fra kabinen. Når pick-up enhederne placeres ved siden af hinanden, danner pickuppen et skår i venstre eller højre side. Hvis foderet er vådt og tungt, kan enhederne opdele fodermængden ved at transportere det i det enkelte venstre og højre skår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En dobbelt variabel hydraulikpumpe på et to-punkts fleksibelt træk og en oliekøler drives via PTO-akslen, det skal give det jævne flow til pickuppen hele tiden. Et remtræk med hydraulisk motor gør det muligt at indstille hastighed, og omdrejningsretning fra kabinen.

Den opdelte midteraksel giver pickup-enheden fleksibilitet. Det gør at den skal kunne følge jorden i en buet linje hen over jorden i svært terræn. Selve opsamlerenheden er med en lille diameter, fingerrotor og speedrullen, som er oven over pickup fingerenheden, skal gøre at materialet hurtigt kommer igennem.

rich-media-2
Sip har styr på de hydrauliske udtag på alle de nye redskaber med farve, nummer, plus og minus ikoner. Det er bare i orden Sip. Foto. Esben Henneberg Nielsen.

Fjedertænderne på opsamlingsenheden er buede i den modsatte kørselsretning og giver dermed en bugseret effekt når der skal samles materiale op, og skal samtidig forhindre at urenheder kommer med.

Selve ophænget af de to pickupper har hydro-pneumatisk affjedring som skal give mindre tryk i marken. Nede under pickuppen er skridskoene, som er runde og kan rotere frit for at holde sig ren hele tiden. Kapaciteten på AIR 900 T er op til 15 hektar i timen.

rich-media-3
SIP Star 930-28TC er det nye skud fra SIP og gøre riven mere moderne. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

Ny to-rotors rive lukker hullet i programmet

Sip Star 930-28TC er det nye skud på stammen, som lukker hullet fra otte til ti meter arbejdsbredde. Hele designet er fornyet med et nyt og forbedret chassis, som skal give meget mere rolig kørsel i arbejdet og ved vendinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsbredden kan hydraulisk forskydes fra 8,6 til 9,3 meter, og riven holder sig under transporthøjde på fire meter. Den opgivne kapacitet er på 13 hektar i timen. Der er hydraulisk højdejustering på riven, og med et hydro-pneumatisk affjedrings system og 3D+ rotormontering. 3D+ monteringen gør at begge rotorer kan bevæge sig uafhængigt af chassiset.

Det er også kommet en nyudviklet Y-gearkasse på riven. Den sidder forhøjet på rammen, og det skal gøre at PTO'en ned til hver rotor sidder i en skråvinkel, for at sikre at PTO akslerne ikke har en for skarp vinkel. Selv ved vendinger hvor riven er løftet. Hovedrammen er ny og tillader en super snæver 150 graders drejning.

Selve rotationen kan justeres til hvornår riven samler materiale op og afleverer inde på midten i skåret rundt i rotationen.

rich-media-5
Sip Star 860-26TS er ny i to rotor siderive siden. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

Ny to-rotors siderive

Den nye to rotors siderive Sip Star 860-26TS er ligesom Star 930'eren kommet med en helt ny opbygning, og de ligner hinanden meget.

Arbejdsbredden siger fra 7,5 til 8,6 meter, hvor der er mulighed for at vælge om man vil ligge sammen i fuld bredde eller ligge i to skår hvor hver rotor laver et skår for sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele chassiset er nyudviklet og minder om Star 930'eren med sit bedre tyngdepunkt, der skal give en bedre og roligere gang i marken. Der er hydro-pneumatisk affjedring sammen med nyt 3D+ rotormontering, der kan kurvejuster plus/minus 30 grader og trinløs justering af arbejdshøjden.

PTO'en til hver rotor sidder på skrå i to nye Z-gearkasser, oppe på midten af chassiet. At PTO'erne sidder på skrå skal give mindre slid, og mindre vinkel på kardanet, og er opsat så den forreste rotor har den bagerste gearkasse, og den bagerste rotor har den forreste gearkasse.