Bygholm Landbrugsskole dannede rammerne for dagen, der udover interne møder for de to selskabers medlemmer også indeholdt en introduktion til Case IH og en nærmere gennemgang af de traktorer, som det jo drejer sig om.

Der blev fremvist otte traktorer som repræsenterede modeller fra 120 til 620 hestekræfter, og derudover var der også mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en Farmlift teleskoplæsser samt diverse GPS løsninger i form af Case IH's AFS udstillingstrailer, som til lejligheden var opdateret med nyt udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var i alt 90 tilmeldte landmænd, som fik følgeskab af repræsentanter fra alle landets Case IH forhandlere, i det man godt kan kalde en omgang ?sælger/kunde speed dating?.

- Vi har set frem til denne dag, da den gerne skulle give os en god indikation af interessen blandt medlemmerne for at benytte sig af den aftale, vi har indgået, siger Morten Nørtoft Jørgensen, som er Marketing Manager hos Case IH og fortsætter:

- Og vi er ikke blevet skuffet. Der er et flot fremmøde, og det er tydeligt at dem, der er her i dag, ikke bare er her for at snuse. Der er allerede flere, der er godt i gang med at handle, og som er her i dag for at få bekræftelse med hensyn til hvilke modeller og hvilket udstyr, de skal have.

Service er afgørende

En af de fremmødte landmænd er Jesper Tambur, som også havde en finger med i spillet i udbudsprocessen, da han sidder i maskinindkøbsudvalget hos B2B Bonus.

Til spørgsmålet om hvorfor det lige blev Case IH, svarer Jesper Tambur:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var i sidste ende den samlede pakke, og især service der var afgørende. Du kan godt købe noget til en god pris, men hvis ikke servicen er i orden, så er det i sidste ende ikke meget værd. Og vi tror på, at Case IH som organisation har størrelsen til at løfte denne opgave og servicere medlemmerne i hele landet.

Personligt er Jesper også tilfreds med valget, selvom han må indrømme, at sidste gang han kørte med en af de røde traktorer, var da han var i USA i 1994. Han agter dog at benytte sig af aftalen, og har kig på en Optum eller en Puma, til at erstatte enten en Fendt eller en Claas traktor hjemme i maskinhuset.

Udover service er en lav time pris også en vigtig faktor for Jesper, når snakken falder på køb af nye maskiner. Der skal altså være afstemt med afskrivningerne, så der er styr på, hvad det koster at køre med maskinen, og så man ikke står med en uheldig overraskelse, når maskinen skal udskiftes.

Selvom Case IH er nyt for Jesper Tambur, kender han godt sin lokale Case IH forhandler, men synes at det er godt med sådan en introduktionsdag til Case IH.

- Det har været et fint arrangement, det har været godt at få vist tingene, og der har været en god introduktion til Case IH's organisation, siger Jesper Tambur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første traktorer er allerede bestilt, men da aftalen løber ind i 2019, er det for tidligt at sige noget om, hvor mange traktorer det i sidste ende kommer til at dreje sig om.