Den tyske producent af harver og såmaskiner, Köcklering, kan på Agritechnica 2017 vise producentens hidtil bredste discharve i form af Rebell Classic T1250 modellen med 12,5 meter arbejdsbredde.

Harven er udstyret med 510 millimeter disc, som sidder med 13 centimeters mellemrum, hvilket i alt giver 98 disc på den store blå harve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Harven er opdelt i seks sektioner, som hver styres af et hjul forrest på harven.

Vægten på harven er 12 ton og Köckerling oplyser, at harven kræver mindst 350 hestekræfter at trække.

Transportbredden er tre meter.