Abonnementsartikel

John Deere kan med Smart AutoLube tilbyder en intelligent smøring af traktor og redskab styret fra den integeret terminal i kabinen.

Smart AutoLube kalder John Deere den integerede centralsmøring, som producenten nu kan levere direkte fra fabrikken.

Systemet giver ikke bare mulighed for smøring af traktorens smørepunkter, men også en eventuel frontlæsser og redskab.

- Vi har mulighed for smøring af fire forskellige områder med anlægget, hvor chaufføren i kabinen selv kan vælge, hvilke områder der skal smøres hvor ofte og i hvilken rækkefølge, fortalte Alexadre Bordes, kommunikationschef hos John Deere i Frankrig, til Maskinbladet, da systemet blev vist frem under den franske udstilling, Sima i Paris, hvor systemet fik en sølvmedalje.

Flere indstillinger

I Danmark ser vi flere og flere centralsmøringsanlæg på traktorer, hvor anlæggene typisk eftermonteres hos forhandleren kort før levering af traktoren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med Smart AutoLube giver det ikke bare en bedre integeret løsning, det giver også kunden en sikkerhed for, at centralsmøringen passer til traktoren. Der vil eksempelvis aldrig opstå tvivl i forbindelse med eventuelle 'smøringsproblemer', hvor dele af traktoren måske kan blive ødelagt, fordi der er problemer med enten centralsmøringen eller traktoren - det hele kommer fra samme leverandør, fortæller Alexadre Bordes og fremhæver også indstillingsmulighederne for centralsmøringen:

- Der vil være tre forskellige indstillingsmuligheder: Auto-mode, custom-mode samt manuel-mode. I auto-mode finder systemet selv ud af smøringen af de op til fire forskellige områder, mens chaufføren i custom-mode selv kan vælge hvor tit og hvor meget fedt, man ønsker at smøre hver område på traktor og redskab. I manuel-mode vil anlægget kun smøre, når det aktiveres fra terminalen i kabinen.

Systemet er desuden udstyret med sensorer, som straks vil fortælle chaufføren, hvis der er problemer med anlægget, eller hvis et smørested ikke vil modtage fedt. Indvil videre leveres systemet kun til 6R-serien fra John Deere.