Så er den gal igen. Denne gang gik det ud over Hvornum Maskinstation, som har flere John Deere-GPS anlæg i maskinhuset, og i denne uge var der ubudne gæster i maskinhuset hos den nordjyske maskinstation.

- Alarmen gik klokken 2 natten til onsdag den 15. august, og jeg ringede straks til politiet, som heldigvis havde en patjule syd for Hobro, og derfor var på maskinstationen allerede inden for 10 minutter, fortæller Poul Højbjerg, indehaver af Hvornum Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at en hundepatrulje fandt fem John Deere GPS-antenner i majsmarken, som grænser op til maskinhusene på maskinstationen.

Hvor antenner har lagt til måske senere afhentning af tyvene.

- Desuden var der forsøgt stjålet en Claas S10-terminal fra vores Claas Xerion 4000-traktor, fortæller Poul Højbjerg.

At antennerne og skærmen ikke var kommet længere end i en bunke i majsmarken, kan godt tyde på, at tyvene er blevet forstyrret af den kvikke maskinstationsejer og politiets hurtige tilstedeværelse på maskinstationen.

- Vi kan se, at de også har stået på motorhjelmen af Xerion-traktoren, for måske at afmontere GPS'en på denne også, så de er helt sikkert blevet forstyrret i deres 'arbejde', fortæller Poul Højbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uforstående ejer

Poul Højbjerg er mildeste talt ikke helt tilfreds med tyvenes forsøg på at stjæle John Deere GPS-udstyr, og er meget uforstående overfor John Deeres manglende løsning på området efter så mange år, hvor tyverierne af GPS-udstyr har stået på:

- Seneste melding jeg har hørt er, at der skulle komme en løsning i begyndelsen af 2019, men det er da alt for sent. Hvordan kan noget i mit hoved, der er så simpelt, tage så lang tid, spørger den nordjyske maskinstationsejer uforstående.

- I en så anvanceret It-verden, som vi har i dag, brude man let kunne lave et låsesystem med en kode, som gør det muligt at låse skærme og antenner til køberen af anlægget.

- Jeg synes, at John Deere burde have en større interesse i at løse et så åbenlyst problem for deres ellers tilfredse kunder, fortæller han.

Poul Højbjerg påpeger også, at hvis anlæggene låses til de enkelte ejere, som har betalt for systemerne, vil det samtidigt blive uinteressant for tyvene at forsøge tyveri af anlægene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge John Deere er det bedste råd indtil videre at afmontere GPS-antennerne og terminalerne i traktorerne.

I denne sag fra Hvornum Maskinstation, er det dog interessant at bemærke, at der også er forsøgt tyveri af andre producenters anlæg i form af terminalen fra Claas.