Først fik Kibæk Maskinstation ubrudte gæster i maskinhuset natten til mandag den 11. april, og nu er det gået ud over TA-Agro i Hammel, som fik uventet besøg natten til fredag den 15. april.

Igen er det John Deere-autostyring det er gået udover, og maskinstationen har fået stjålet hele seks anlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at have læst Maskinbladets advarsel omkring indbruddet hos Kibæk Maskinstation, begyndte vi med at afmonterer vores autostyringsanlæg.

- Peter Bech, TA-Agro

- Efter at have læst Maskinbladets advarsel omkring indbruddet hos Kibæk Maskinstation, begyndte vi med at afmonterer vores autostyringsanlæg og låse dem inde om natten. Men tyvene har brudt døren op ind til vores værksted og stjålet anlæggene alligevel, fortæller Peter Bech, indehaver af TA-Agro.

Han fortæller, at tyvene desuden har været ude i traktorerne og afmontere og stjæle de John Deere-skærmene, som autostyringen kører i.

Igen er tyvene gået efter de John Deere-systemer, hvor autostyringen kører i en seperat skærm, og ikke i den integeret John Deere-terminal i højre armlæn.

Det lugter af bestillingsarbejde, og at tyvene ved præcis, hvad de går efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo frygtelig frusterende, fortæller Peter Bech, som opfodre alle til at afmonterer autostyringshattene på John Deere-traktorerne og låse dem inde om natten.

- Men hvis tyvene stadig kan bryde ind og stjæle anlæggene hjælper det jo ikke ret meget, fortæller den frustrerede maskinstationsejer

Også kemi

Tyveriet er begået mellem klokken 1 og klokken 5 natten til den 11. april og er anmeldt til Politiet.

Foruden autostyringsanlæggene er tyvene også været på spil i maskinstationens kemi rum.

- Her har de stjålet kemi for mange tusind kroner, fortæller Peter Bech.