Abonnementsartikel

DLG præsenterede årets regnskab og melder ud, at der udbetales 111 millioner kroner til de danske ejere.

DLG udbetaler 111 mio. kr. til de danske ejere

- Vi deklarerer det størst mulige beløb på 111 millioner kroner, og vi er glade for, at DLG kan aflevere en så stor del af overskuddet til ejerne. Landbruget har været igennem en større krise, og derfor er det naturligt, at vi som ejere får del i selskabets værditilvækst, siger Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand i DLG.

DLG's internationale satsning kombineret med en stærk omkostningsstyring i Danmark har sikret et godt resultat til ejerne og en styrket konkurrencekraft.

- Vores tyske selskaber bidrager alene med 61 procent af koncernens indtjening, og i Danmark har vi har sænket omkostningerne med over 100 millioner kroner alene i 2016. Det er baggrunden for, at vi kan deklarere på et så højt niveau, siger Niels Dengsø Jensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han understreger, at DLG er nået i mål med frasalgsprocessen og ved indgangen til en ny strategiperiode står knivskarpt med fokus på de tre kerneforretningsområder - Grovvarer, Vitaminer & Mineraler samt Service & Energi.

- DLG har aldrig stået stærkere markedsmæssigt og finansielt. Vi har solgt de aktiviteter, der ikke bidrog økonomisk eller strategisk. Derfor står vi med et godt udgangspunkt for at nå målsætningerne i DLG's nye, femårige vækststrategi, DLG Leading the Way 2021, siger Niels Dengsø Jensen.