Landbrug & Fødevarer har anmodet Folketingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg om foretræde på baggrund af EU-Kommissionens forslag om udmøntning af EU's klimapolitik 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer.
Det gælder blandt andet landbruget, men også transport og boliger, og det medfører et reduktionskrav til udledninger af drivhusgasser på 39 procent i 2030 med udgangspunkt i 2005. Det reduceres dog til 33 procent, hvis Danmark får de foreslåede 'fleksibilitetsmekanismer'.
Det scenarie betyder i værste fald et tab for landbrugserhvervet i årlig produktionsværdi på 20 milliarder kroner.
- Jens Astrup Madsen, leder for Energi, Klima- og Planter i Landbrug & Fødevare
Ifølge Jens Astrup Madsen, der er leder af afdelingen for Energi, Klima- og Planter i Landbrug & Fødevare. Formålet med foretrædet, der finder sted den 23. marts, er dels at redegøre for, hvorfor Kommissionens forslag udgør en alvorlig trussel mod den danske landbrugs- og fødevareproduktion, som er blandt verdens mest klimaeffektive, og dels at komme med forslag til mulige fleksibilitetsmekanismer, som kan afbøde nogle af de værste konsekvenser af Kommissionens forslag.
Boliger- Bønder -Biler
Jens Astrup Madsen siger til Maskinbladet, at det gælder de områder, der populært kaldes 'boliger, bønder og biler', og at de 39 procent kan reduceres gennem fleksibilitetsmekanismen ved eksempelvis at hente kvoter i det nuværende kvotesystem, eller man kan se på binding af kulstof i jord, skovrejsning og lignende:
- Men 33 procent er stadig meget for Danmark, der er udfordret på, at 2005 bruges som basisår. Dansk landbrug og Danmark i øvrigt har gjort meget for at reducere klimagasserne fra 1990 til 2005, men det tæller desværre ikke i regnskabet. Byrdefordelingen foretages grundlæggende ud fra de enkelte landes BNP, og det betyder, at de rigeste lande skal have de største byrder. Derfor får Danmark en relativt stor byrde, siger Jens Astrup Madsen.
Minus 25 procent mælk
Det er samlet for 'biler, bønder og boliger', man skal nå de nævnte mål, og ikke mindst inden for boligområdet er der store gevinster at hente ved energirenoveringer. Men ifølge Jens Astrup Madsen har Kommissionen beregnet, at i værste fald, hvis landbruget rammes maksimalt, en reduktion af produktionen af oksekød med 50 procent, mælk et minus på 25 procent og svinekød 14 procent:
- Det scenarie betyder i værste fald et tab for landbrugserhvervet i årlig produktionsværdi på 20 milliarder kroner, mistede eksportindtægter på 10 milliarder kroner og et årligt tab af arbejdspladser på 12.000-15.000, forklarer Jens Astrup Madsen, der gerne ser en fælles landbrugssøjle i EU, som kan sikre en mere ens behandling af landbruget. I den nuværende situation bliver landbruget behandlet forskelligt fra land til land.
Hjælper ikke klimaet
Jens Astrup peger selv på, at Danmark har været bedre til eksempelvis foderoptimering og at forske og udvikle moderne staldteknik, som reducerer udledningen af drivhusgasser:
- Jeg frygter, at dele af produktionen flyttes fra Danmark til eksempelvis Polen, og det hjælper ikke klimaet. Tvært i mod vil det føre til endnu større udledning af klimagasser. Og det hjælper ikke det globale klima. Det er helt afgørende med en global tilgang, fordi klima ikke kender til landegrænser. Det er også internationalt vedtaget, at klimatiltag ikke må gå ud over fødevareproduktionen i forhold til den stigende befolkningstilvækst i verden. Så er det jo tosset, hvis man ikke kan få lov til at producere fødevarer i et land som Danmark, hvor klimabelastningen generelt er lav sammenlignet med andre lande, slutter Jens Astrup Madsen fra Landbrug & Fødevarer.
