På Agromek stod den og skinnede. Til foråret kommer den i den danske muld. Amazone er nu klar til at introducere Cayros-plovene i Danmark. Det er dog ikke Cayron-ploven, som Amazone har vist på Agritechnica, og som stadig kører under test, men derimod en plov vi før har set på det danske marked.

Det forholder sig nemlig sådan, at den konkursramte østrige maskinproducent Vogel & Noot har solgt plovfabrikken i Ungarn til tyske Amazone, og Cayros er resultatet fra dette opkøb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har dermed før set ploven på det danske marked, og det er også derfor vi allerede er klar til at præsenterer en gennemprøvet plov på det danske marked allerede fra starten af 2017 i form af Cayros liftplovene, fortæller Anders Clemmesen, produktchef hos Brøns Maskinforretning, som er den danske importør af Amazone.

Specielt udløsersystem

- Vi ser frem til at få ploven i dansk muld og blandt andet vise udløsersystemet frem, fortæller Anders Clemmesen og fortsætter:

- Når der rammes en sten og legmet udløser, så står kugleledet i selve udløserområdet en smule på skrå i forhold til vandret, hvilket betyder at den maksimale belastning fra plovlegmet vil stå direkte ind i kugleleddet, og dermed sikre det minimalt vrid i selve plovlegmet ved stenudløsning.

Cayros leveres udelukkende med hydraulisk stenudløsning eller springbolt.

Den udstillede plov på Agromek havde hydraulisk stenudløsning, og på denne plov har hvert fugelegme en hydraulikcylindre med gas-akkumulator, hvor en forspænding stilles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selve opbygningen i udløsersystemet, betyder, at der er maksimal belastning på plovspidsen når der pløjes, og i det øjeblik der rammes en sten og legmet udløser mere end fem centimeter fra plovdybden, så vil udvekslingen sørge for, at belastningen på selve spidsen reduceres, og dermed er vi skånsomme overfor underploven.

Fuldender programmet

Amazone vil i løbet af 2017 også vise halvbugserede plove frem og dermed fuldende jordbearbejdningen:

- Med både Cayros og Cayron-plovene giver vi vores forhandler en full-line inden for jordbearbejdning, såteknik og plantepleje med Amazone-produkter, og det er noget vi ser meget frem til, fortæller Anders Clemmesen.

Ploven der blev vist i Herning var af XS-typen og med variabel furebredde og bygget til traktorer på 260 hestekræfter.