De europæiske markeder er inde i en stabil periode, men med en forholdsvis lav efterspørgsel, hvilket sæsonmæssigt er helt forventeligt.

- Vi vil først se en bedre efterspørgselssituation, når julehandlen sætter ind i den sidste halvdel af november. På det tidspunkt opstår der som regel et behov for både flere friske og flere forarbejdede varer til julemaden, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns Eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens forender, bove og brystflæsk handles til stabile priser, er der et prismæssigt pres på specielt skinker og kamme i øjeblikket.

- Der er rigeligt udbud, og det nylige jordskælv i Italien ramte midt i et område med stor produktion og stort forbrug af skinker. Det kan desværre mærkes, forklarer Søren Tinggaard.

Svineprisen i denne uge er stabil, og svineprisen er derfor uændret.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er hermed 10,00 kroner pr. kg og 6,900 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.