Solen er begyndt at skinne, men der er fortsat ikke meget medvind på det europæiske marked for fersk grisekød.

- Markedet er langt hen ad vejen i balance, men der mangler impulser, der kan få efterspørgslen til at stige. Det er positivt, at foråret nu endelig har fået fat i Europa, for det sætter både gang i grillsæsonen og får befolkningen i særligt Sydeuropa til at gå mere på café og restaurant, fortæller Søren Tinggaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De sommerlige temperaturer har løftet efterspørgslen på nakker. På de øvrige udskæringer er der en jævn efterspørgsel uden de store udsving i priserne.

- Vi vil meget gerne have en længere periode med godt vejr, for det sætter gang i forbruget af pølser og andre forædlede produkter, men der skal altså mere til end en lille uges tid, før det rigtigt kan spores i efterspørgslen, siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der en stabil til Japan, mens det halter lidt på afsætningen til Kina.

Det skriver Danish Crown i deres markedsberetning.

Det betyder, at prisen på svin fra 74-95,9 kg ligger på 8,90 kroner pr. kg, mens prisen på søer over 129,9 kg er ligger på 6,30 kroner.