Monsanto har i dag har accepteret et tilbud fra Bayer om at købe koncernen for 128 dollar pr. aktie, som i alt svarer til 66 milliarder dollar.

Dermed indbringer Monsanto nu sine aktionærer en overpris på 44 procent i forhold til aktiekursen den 9. maj - dagen før Bayers første tilbud blev fremlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bayers forventning er, at synergieffekten ved en sammenlægning af de to virksomheder vil løbe op i 1,5 milliarder dollar efter tre år, og dertil kommer endnu mere synergi ved yderligere integration i de efterfølgende år.

Forventer vækst

Bayers aktionærer forventes ifølge selskabernes fælles pressemeddelelse om overtagelsen at opnå en betydelig tilvækst in indtjeningen i det første hele regnskabsår efter overtagelsen, og derefter stilles de tocifrede procentvise vækstrater i udsigt.

Bayer lægger også op til at fastholde en stærk tilstedeværelse i USA blandt andet i kraft af at bevare Monsantos nordamerikanske hovedsæde i St. Louis.

Stort skridt frem

- Købet repræsenterer en betydelig skridt fremad for vores landbrugs-virksomhed og forstærker Bayers førerposition som en global innovationsdrevet Life Science-virksomhed med førerpositioner inden for sine kerneforretninger. Og overtagelsen vil bidrage med betydelig værdi til Bayers aktionærer, kunder, ansatte og omgivende samfund, siger Werner Baumann, der er CEO i Bayer AG.

Hos Monsanto betragter topchef Hugh Grant salget til Bayer som et testamente over alt, hvad Monsanto har opnået og den værdi, som er skabt for Monsantos aktionærer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tror, at denne kombination med Bayer repræsenterer den mest overbevisende værdi for vores aktionærer, siger Hugh Grant.

Handlen er betinget af blandt andet Monsanto-aktionærernes accept samt konkurrencemyndighedernes godkendelse.