Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bayer køber aktiemajoritet i oliefrøproducent
Abonnementsartikel
I sin bestræbelse på at blive mere bæredygtig har Bayer opkøbt aktiemajoritet i CoverCress, der producerer biobrændsel og husdyrfoder af olieholdige frø.
Bayer har købt aktiemajoriteten i virksomheden CoverCress, der producerer brændstof og husdyrfoder af olieholdige frø. Opkøbet er et led i Bayers strategi om at udvide sine forretningsområder og skabe en mere bæredygtig profil. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Bayer og Chevron har underskrevet en aktionæraftale i forbindelse med Bayers opkøb af en 65 procent ejerskab af oliefrøproducenten CoverCress.
- CoverCress er spændende, fordi det har potentialet til at blive en vigtig kilde til biobrændstofproduktion som en rotationsafgrøde i sædskiftet, samtidig med at den giver avlerne mulighed for at fortsætte effektiv forvaltning af deres jord og forbedre jordkvaliteten ved at fungere som en dækafgrøde. Som en global spiller inden for afgrødevidenskab er vi forpligtet til at se på klima i landbruget og hjælpe landmænd over hele verden med at blive mere bæredygtige gennem produkter og løsninger, der kan påvirke klimaændringer. Denne investering og samarbejde mellem industriledere er endnu et bevis på vores indsats, siger Rodrigo Santos, der er medlem af bestyrelsen for Bayer AG og præsident for Crop Science Division.
Målet er at tilpasse den kombinerede ekspertise fra Bayer og Chevron med potentialet for CoverCress at videreudvikle og kommercialisere oliefrø som dækafgrøde med potentielle fordele ved bæredygtighed og kulstofbinding og samtidig kunne producere biobrændstof samt højproteinmel til dyrefoder.