Maskinbladet har siden 2012 bragt en fast klumme under overskriften "Når krybben er tom" om de mange juridiske udfordringer, som følger af krisen. Her har advokat Jens Paulsen i udgave efter udgave givet gode konkrete råd og fagligt kompetente vurderinger af aktuelle udfordringer i relation til krisen.
Og nu, hvor krisen med meget lave afregningspriser for alvor ser ud til at stramme grebet om mange landbrug, er det tilsyneladende blevet tid til at advare mod det, som advokaten i denne udgave af Maskinbladet kalder krisens lykkeriddere.
Lykkeriddere er advokatens diplomatisk begreb, som vi på denne plads kunne fristes til at kalde krisens gribbe.
Advokat Jens Paulsen har på udmærket vis illustreret, hvordan en skønsom blanding af inkompetente rådgivere og decideret udspekulerede lykkeriddere nu tilbyder rådgivning, selv om det i mange tilfælde er nytteløst. Men netop fordi der er meget mere end bare en virksomhed på spil for en familie, når et landbrug er kriseramt, er en del landmænd desværre alt for lette ofre for dårlige råd. Og Jens Paulsen påviser, at det som regel bliver dyrt at følge lykkeriddernes dårlige råd, som har det til fælles, at de tænder et spinkelt - om end reelt udsigtsløst - håb hos den kriseramte landmand.
Det er også på denne plads vigtigt at pointere det, som advokaten antyder, nemlig at det ikke altid er let at gennemskue, hvem der står bag de dårlige og dyre råd. Det er ikke kun lykkeriddere i en rådgivningsmæssig gråzone, som man skal vogte sig for. Faktisk er det nogle gange de rådgivere inden for landbrugets eget system, som landmanden føler sig tæt knyttet til, og som burde varetage landmandens tarv 100 procent, som står bag dårlige råd. Det kan der være mange forklaringer på. Dårlige råd kan skyldes manglende viden eller erfaring, men det kan desværre også forklares med, at rådgivningssystemet er under pres, fordi strukturudviklingen raser afsted i primærlandbruget, og det derfor bliver vanskeligt at opretholde det hidtidige rådgivningsomfang. Enhver rådgivningsopgave gribes derfor med kyshånd og udfyldes nogle gange mere end godt er for kunden - landmanden.
Heldigvis har vi trods alt set en tendens til, at en del landmænd - og også deres seriøse rådgivere - erkender ret nøgternt på et tidligere tidspunkt, hvis en situation er uholdbar. Som Jens Paulsen beskriver det i klummen, øger det også mulighederne for at komme godt videre i tilværelsen, når man siger fra, inden man bliver trukket for langt ned i sumpen.
Heldigvis har vi både i den almindelige presse og i fagpressen læst beretninger om landmænd, som faktisk har oplevet en lettelse ved at komme videre. Den slags beretninger kan hjælpe andre med at erkende en fastkørt og håbløs situation, så de nødvendige beslutninger træffes, og livet kan gå videre på rimelige vilkår.
Og med Jens Paulsens afdækning i baghovedet er det vigtigt at huske på, at vi allesammen selv er ansvarlige for vores beslutninger, uanset om vi har fået gode eller dårlige råd.
