Som 48-årig skiftede Claus Grønbech Hansen tilværelsen som selvstændig landmand i Midtjylland ud med et job som studerende på S.U. Han solgte gården, dyrene, flyttede i kollegielejlighed, og startede på en toårig videregående uddannelse til jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus. En uddannelse, der nu har ført ham videre til et job som økonomikonsulent hos rådgivningsvirksomheden Agrovi i Hillerød.
- Det var 28 år siden, jeg sidst havde siddet på skolebænken - dengang som elev på landmandsuddannelsen, så det var da noget af en omvæltning at gå fra at være landmand, til at være studerende. Jeg var alderspræsidenten på mit hold, fortæller Claus Grønbech Hansen og fortsætter:
Det var to helt fantastiske og super lærerige år, som nu har bragt mig videre til et rigtig godt job
- Claus Grønbech Hansen
- Det var to helt fantastiske og super lærerige år, som nu har bragt mig videre til et rigtig godt job.
Tvivlede på sig selv
Et gammel ordsprog siger: Hellere fortryde noget man gør, end noget man aldrig fik gjort. Claus Grønbech Hansen havde i mange år haft lyst til at videreuddanne sig, men familieforpligtelser og faste udgifter afholdt ham fra det.
- Det kan du da ikke, havde jeg i mange år sagt til mig selv. Men i årene efter finanskrisen blev det vanskeligere at opretholde en stabil jobsituation. Beslutningen om at videreuddanne mig bundede også i, at vilkårene for landbrugserhvervet generelt er forringet gennem de senere år. Ved siden af landbruget arbejdede jeg i perioder som lastbilchauffør og som ufaglært i entreprenørbranchen. Den slags arbejde kunne jeg ikke se mig selv i 20 år frem. Jeg har altid arbejdet mange timer, men kunne se, at jeg ikke kunne fortsætte så intenst, når jeg kom op over de 60. Så videreuddannelse var en måde at fremtidssikre mig selv på, fortæller han.
Flyttede i kollegielejlighed og på S.U.
For at få råd til at læse, var Claus Grønbech Hansen nødt til at sælge gården, gå på S.U. (statens uddannelsesstøtte, red.) og flytte i kollegielejlighed i Aarhus.
- Det var noget af en omvæltning. Det var da hårdt at skulle klare mig på en S.U., men det gik jo fint alligevel. Jeg delte lejlighed med to helt unge drenge, der kunne have været mine sønner. Det var en anderledes oplevelse, konstaterer Claus, der selv har tre voksne børn.
- Mine børn kunne ikke helt forholde sig til mit valg til at begynde med, men jeg fornemmer, at de senere synes det var godt, jeg traf det valg. For mig selv fik jeg jo den glæde, at jeg langt bedre kan følge med i, hvad deres studietilværelse indeholder, fordi jeg jo selv fornylig har været i studerende - og det kan de mærke.
Klar til et job på to år
Kort efter sin dimission lykkedes det Claus Grønbech Hansen at få et job som økonomikonsulent i rådgivningsvirksomheden Agrovi i Hillerød. Han servicerer en gruppe selvstændige erhvervsdrivende med økonomirådgivning, skatteregnskab, selvangivelser, avancebeskatning, budgetter og årsopgørelser.
- Pt. er dette er mit ønskejob. Rådgivningsfaget, økonomi og regnskaber er vildt spændende. Jeg hjælper landmænd, stutteriejere, anlægsgartnere og andre med en masse revisoropgaver, siger Claus Grønbech Hansen
Øje for, hvad der virker ude hos landmanden
Hos Agrovi med 70 ansatte i Hillerød og Ringsted, har ti medarbejdere teknolog-baggrund. Denne faggruppe er gode til at omsætte viden og anbefalinger til praksis, forklarer afdelingsleder Lars Dalsgaard Klausen.
- Jordbrugsteknologerne har en særlig evne til at give praksisnær rådgivning. Mange har en landbrugsfaglig baggrund og har foruden deres teknologuddannelse, mange års erfaring som landmænd. Det gør, at de kan sætte sig i kundernes sted. De ved, hvad der kan lade sig gøre i praksis, og formår at formidle dette til landmanden eller andre selvstændige erhvervsdrivende, forklarer han.
Gode jobmuligheder
To tredjedele af alle jordbrugsteknologer i Danmark tager deres uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus, hvor de studerende kan vælge mellem ti forskellige linjer.
Økonomispecialet er et relativt lille speciale med ca. 15 dimittender årligt, selvom der er gode stillinger at få både herhjemme og i udlandet. syv ud af ti har job, inden de er færdige. Mange af dem får nemlig tilbudt job allerede efter praktikken på 4. semester, viser dimittendundersøgelser.
Jordbrugsteknologernes faglige organisation JID bekræfter, at ledighedsprocenten for økonomiteknologer er lav, mens ledigheden for alle jordbrugsteknologspecialer over en bred kam er 4,3 pct. ifølge den seneste opgørelse fra december 2015.
- Arbejdsløsheden for lige præcis økonomiteknologer er meget lav. De er en attraktiv arbejdskraft, fordi de har en både praktisk og teoretisk tilgang og kan varetage mange forskellige typer af opgaver både i den private og den offentlige sektor, siger JID-formand Uffe Pilegaard Larsen.
