Floralabels og RFID-Source præsenterer en ny type labels til juletræer på Langesø 2015. Palle Jespersen fra Floralabes fortæller at de nye etiketter er stærke og holdbare, og så er de ikke mindst påtrykt et fortløbende nummer samt indeholder en RFID-chip (RFID = Radio Frequency Identification), som kan programmeres inden påsætning - eller endda efter påsætning. Ifølge Palle Jespersen kan Floralabels tilbyder at fortrykke og programmere de sporbare sikkerhedsetiketter, men det er også muligt for kunden selv at gøre det.

Bedre sporbarhed

Etiketterne kan påsættes i marken, og derefter læses med håndscannere eller automatiske scannere under indsamling og distribution. Det åbner ifølge Palle Jespersen op for muligheder for reducerede håndteringsomkostninger og bedre sporbarhed under indsamling og distribution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikkerhedslukning

Etiketterne kan også leveres med en sikkerhedslukning, så de ikke kan flyttes fra et træ til et andet uden at det kan ses.

- Det giver mulighed for en garanteret sporbarhed, så man kan være sikker på, at det er ens eget træ - og endda hvilket træ - hvis der skulle komme reklamationer, forklarer Palle Jespersen.

Følg træerne i årevis

En yderligere mulighed er sporbarhed og optimering af dyrkningen over flere år. Hvis man påsætter etiketterne tidligere i væksten kan man følge sine træer fra år til år helt op til det øjeblik, hvor de bliver solgt til forbrugeren.

Søger testere

Såvel hos Floralabels som hos RFID-Source glæder man sig til at vise RFID-produkterne frem på messen, og diskuterer kundernes krav og behov. Samtidig oplyser Paller Jespersen, at de to virksomheder søger samarbejdspartnere, der er interesserede i at teste konkrete anvendelser af de ny labels.

Floralabels A/S er baseret i Randers og tilbyder etiketter, skilte og bannere til tryk efter behov til den grønne branche i det meste af verden. RFID-Source, som er Integrator på opgaven, skal udvikle systemet og levere hardwaren.