Sommervarme kan betyde varmestress hos køerne. Det viser sig især ved nedsat foderoptagelse og deraf afledt vægttab og nedgang i mælkeydelsen. Samtidig kan varmen give store problemer med at holde ensilage og fuldfoder friskt. Ifølge Agro Korn kan det betyde væsentlige vægtab hos koen.

Problemene kan dog ifølge Agro Korn begrænses væsentligt ved tilsætning af konserveringssyren Agro-Acid TMR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne syre er det nyeste skud på stammen i Agro Korns syreprogram og er udviklet specielt til at modvirke varmedannelse og bakterievækst. Agro-Acid TMR er en kombination af propionsyre og benzoat (også kendt som Atamon). Med Agro-Acid TMR holdes foderet ifølge producentet sundt og køligt, varmedannelse og bakterievækst minimeres og køernes appetit maksimeres.

Konserveringssyren hældes/sprayes i fuldfoderet og i skærefladen af ensilagestakken. Ved høst af majsensilage kan Agro-Acid TMR med fordel vandes ud over stakken inden lukning for at undgå dannelse af toksinproducerende svampe i toppen.