Den nuværende regering kan ikke skjule, at den anser lighed for loven for at være en by i Rusland.
Regeringen går åbenlyst ind for forskelsbehandling, hvor regler strikkes sammen, så der er positiv særbehandling for vennerne og masser af benspænd for alle andre.
Det er kommet aller tydligst til udtryk gennem miljøminister Kirsten Brosbøls (S) forbud mod at gøde i paragraf 3-områder, som kun skal gælde alle andre end økologer.
Det er en ulækker og uværdig form for forskelsbehandling, som hører hjemme i lande, vi er mange, der nødigt vil sammenligne Danmark med.
Men de socialdemokratiske ministre ser åbenbart ingen problemer ved at varetage snævre særinteresser. Andre ministre kører samme linje.
Så sent som i sidste uge afslørede fødevareminister Dan Jørgensen (S) en tilsvarende mangel på objektiv varetagelse af ministergerningen.
Han deltog i Økologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted og indledte sin tale med at sige til deltagerne:
- I er mine helte.
Med udtalelsen signalerer fødevareministeren tydeligt, at han kun betragter sig som minister for et midretal af de danske jordbrugere. Og udtalelsen afslører en rystende mangel på politisk dømmekraft.
Med sin uforbeholdne kærlighedserklæring til økologerne fraskriver Dan Jørgensen sig enhver form for professionel distance, som man kunne forvente af en minister.
Som minister skal man i mange sammenhænge styre forskellige interesser og synspunkter igennem det politiske system, og man er nødt til at søge afbalancerede løsninger. Alene af den grund er det meget ufornuftigt at fremsætte sådan en ensidig kærlighedserklæring - og indirekte at udråbe resten af landbruget som fjender.
Så får han svært ved at vinde den nødvendige tillid fra alle andre end økologerne, og med al respekt for økologerne handler Danmarks landbrugs- og fødevarepolitik selvfølgelig ikke om, hvorvidt økologer er helte eller ej.
En regering og dens ministre bør løfte sig selv lidt højere op og kunne se tingene i et lidt bredere perspektiv, end miljøministeren og fødevareministeren formår.
