Der er stor undren i landbrugskredse over, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og regeringen finder det helt i orden, at økologiske landbrug gøder i §3-områder, mens konventionelle landbrug ikke må det samme.
Venstres Ellen Trane Nørby vil derfor gerne vide, hvorfor ministeren udøver forskelsbehandling, hvis ikke det er af faglige og miljømæssige årsager.
Kirsten Brosbøl understreger, at undtagelsen af de § 3-beskyttede arealer, som anvendes til afgræsning af økologiske husdyr, fra forbuddet mod gødskning, er et politisk valg.
Det hænger ifølge ministeren sammen med regeringens målsætninger om både at øge det økologiske areal og at skabe bedre forhold for vores værdifulde natur.
Dyr mere på græs
Ifølge ministeren skyldes undtagelsen, at økologerne er underlagt krav til øget dyrevelfærd, som konventionelle landmænd ikke er:
- Det betyder blandt andet, at økologiske husdyr skal på græs en stor del af året. Et forbud mod gødskning ville derfor stille større krav til tilpasningen på den økologiske husdyrbedrift sammenlignet med den konventionelle husdyrbedrift, oplyser miljøministeren.
Ifølge Fødevareministeriet leverer økologien generelt en lavere miljøpåvirkning på alle cirka 182.000 hektar økologiske marker sammenlignet med konventionelle marker:
- Det medfører en generel højere biodiversitet på økologiske arealer i agerlandet sammenlignet med konventionelt dyrkede marker. Det skyldes at, økologerne bruger mindre gødning, ingen kunstgødning og ingen pesticider, forklarer Fødevareministeriet.
Tilgodeser økologi og natur
Økologerne - der jo er fødevareminister Dan Jørgensens "helte" - har ifølge ministeriet også en større andel af græs i deres sædskifter, og derfor oplagres der mere kulstof i jorden:
- Det bidrager til at reducere økologiens klimaaftryk. Så samlet set under hensyntagen til økologiens overordnede positive bidrag på hele dyrkningsfladen samt høje niveau af dyrevelfærd kan regeringen med undtagelsen både fastholde målet om at øge det økologiske areal samtidig med, at der opnås en betydelig natureffekt på de cirka 36.400 hektar, som ikke anvendes til afgræsning for økologiske husdyr. Med det kompromis tilgodeses både økologien og naturen, slutter svaret fra Kirsten Brosbøl
