Randzonesagen er blevet udsat af Retten i Holstebro.

På domstol.dk står der:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det meddeles, at retsmøderne i SS 6-2551/2013 "Randzone-sagen" torsdag den 11. december og fredag den 12. december 2014 er aflyst. Nyt retsmøde vil bliver fastsat i det nye år.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er det advokat Uffe Baller, der mandag morgen har anmodet retten om udsættelse af sagen. Det skyldes, at han i forbindelse med en faldulykke har pådraget sig en hjernerystelse.

I randzoneretssagen er Povl og Christian Blak Bojer under anklage for at have forbrudt sig mod Randzoneloven.

Bæredygtigt Landbrug havde i forbindelse med retssagen arrangeret en traktormanifestationen torsdag den 11. december. Den er nu også blevet udsat.

Arrangementet i Gråkjær Arena er ligeledes aflyst den 11. december.