Abonnementsartikel

Brdr. Toft Maskinforretning har to sprøjter fra den italienske sprøjteproducent Bargam med på Agromek.

Brdr. Toft har tænkt sig at brede sig på årets Agromek, hvor firmaet fremviser to sprøjter i Compact-serien fra italienske Bargam; en basisudgave på 4200 liter med 24 meter bom samt en fuldt udstyret 6200 liter sprøjte med 36 meter tre-fold bom og styrbar bagaksel med sporfølgerautomatik. Sprøjten er desuden udstyret med spotsprøjteudstyr med fronttank og parallel dyselinje. Spotsprøjteudstyret giver mulighed for at lave rand- og pletbehandlinger med en blanding, som kan være forskellig fra den generelle behandling.

Compact-serien fås i fem størrelser fra 2700 til 6200 liter og med konventionelle stålbomme op til 42 meter samt luftassisterede bomme op til 30 meter. Compact-sprøjterne kan tilpasses kundens behov, blandt andet kan trækstangs- eller hjulstyring, hydraulisk akselaffjedring og bomcirkulation tilvælges. Ligeledes kan sprøjten udstyres med flere computervarianter fra Arag, Müller og Trimble.