Men en Poda SMS Alarm kan man reagere hurtigt, hvis der opstår fejl eller øves hærværk på elhegnet, så dyrene ikke løber ud og bliver involveret i ulykker. Falder spændingen på hegnet, sendes det nemlig straks en SMS og/eller e-mail. Teknikken har hentet en nyhedsstjerne ved det kommende Agromek.

Ifølge Poda er der eksemplevis store besparelser at hente for producenter af frilandsgrise, idet det nemlig ikke længere nødvendigt med et dobbelt hegn, som normalt er påkrævet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En særlig egenskab ved Poda SMS Alarmen er muligheden for at sikre værdifulde avlsdyr, heste, minkfarme eller øde beliggende folde, hvor det ikke er muligt med konstant opsyn. Poda SMS Alarm tilsluttes blot en dørkontakt og sender en besked i det øjeblik, uvedkommende åbner døren til stalden eller lågen til folden.

Vandalarm

Alarmen kan også sluttes til en flydekontakt i et drikkekar og give besked, hvis dyrene mangler vand. Op til fem forskellige personer kan modtage alarmerne uden at være afhængige af teleabonnement.

Teleforbindelsen er indbygget i systemet og styres fra brugerens egen PC. Her vælger man selv, hvornår alarmen skal være i drift, og driften koster kun ved behov for alarm - for eksempel på sommerfolde eller til andre midlertidige formål.

Alarmboksen er batteridrevet, så den kan sluttes til ethvert el-hegn, også afsides beliggende, uden at tænke på strømforsyning.