Abonnementsartikel

Helms TMT Centret er klar til at indtage markedet med en ny kroghejsvogn.

Bigabs familie af kroghejsvogne får nu et nyt medlem med rammestyring. Det betyder, at der er et hydraulisk drejbart led på trækket, så vognen kan bakkes endnu mere smidigt og dermed ind på meget smalle steder, fortæller Jakob Helms fra Helms TMT Centret, der overtog import af Bigab-maskinerne for tre år siden.

- Det er blot en af mange nyudviklinger af Bigab. Fabrikken Fors MW, som står bag Bigab, er særdeles udviklingsorienteret, og der kommer hele tiden nye modeller og ny detaljer på de kendte modeller. Rammestyringen er en mulighed, som bruges meget i Sverige, og vi får nu et begrænset antal til Danmark, hvor vi tror på, at det vil slå an, siger Jakob Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 4,15 til 6,5 meter

Bigab leverer kroghejsvogne med en lasteevne op til 22 tons og findes i 10 forskellige modeller fordelt over tre chassisstørrelser.

- De kan køre med containere fra 4,15 meter op til 6,5 meter. En af nyhederne er en to-akslet vogn med en boogie med 180 cm akselafstand og drejbar styring. Det er en medløbende bagaksel, som drejer med, men den kan låses fast, så vognen stadig er let at bakke med, fortæller Jakob Helms.

- Det er et helt nyt koncept og endnu et udtryk for, at Fors MW er meget innovative i deres tankegang. Sammen med Fors MW har vi i øvrigt udviklet en dansk vejpakke, der er tilpasset den danske færdelslovgivning og blandt andet indeholder et kraftigt underkøringsværn.

Om Bigab

Bigab er oprindelig et svensk produkt, der nu produceres af Fors MW i Estland, som er delvis ejet af den svenske skaber af Bigab, og virksomheden er svensk ledet.