Det er sæson for kørsel med gylle. Det er derfor på tide at komme med en opfordring til de danske landmænd: husk at printe kommunens dispensation for kørsel med forhøjet akseltryk ud. Denne skal ligge i førerhuset.

Som tidligere omtalt på Maskinbladet.dk er det ikke alle kommuner, som giver dispensation til forhøjet akseltryk. Vær derfor særligt opmærksom på reglerne, hvis kørslen foregår på tværs af kommunegrænser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dispensationer er nemlig noget, man går op. Det fortæller politiassistent Henrik Salk fra Tungvogncenter Nord.

- Der findes nogle krav, som skal være opfyldt, hvis dispensationen skal være gældende. Der er krav til, hvor meget dækkeribber, der skal være på dækkene, hvor brede dækkene skal være og hvor mange bar, der skal være i dem. Hvis ikke kravene er opfyldt, så mister man dispensationen, dvs så er man nede på de gældende regler altså 24 tons, siger Henrik Salk.

Ifølge Henrik Salk er det et typisk problem, at der er for mange bar i dækkene. Og så ryger dispensationen altså.

Han opfordrer alle, der er usikre på reglerne, til at kontakte Tungvognscenter Nord, så eventuel tvivl kan ryddes af vejen.

Aktion i sidste uge

I sidste uge gennemførte Tungvogncenter Nord flere kontroller i Herning-området. Her blev omkring 30 landbrugsmaskiner undersøgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alt i alt så det rimeligt ud. Det der går igen på alle traktorer, det er, at deres nummerplader er placeret forkert. Det er selvfølgelig minimalt, men vi påtaler det hele tiden, og der sker intet. Så er der deres langsomtkørende trekant bagpå, som ofte heller ikke er i orden. Enten sidder den skjult, eller også er refklesionsmaterialet faldet af. Vi ser gyllevogne, hvor lygter til brug i mørke perioder ikke er vasket rene, det samme med roterende blink, som skal være på, når vi er over 2,5 m. Endelig ser vi bremsepedaler, som ikke er slået sammen og manglende split mellem traktor og påhængsvogne.

Fokus på bremser

Ifølge Henrik Salk vil man senere på året øge fokus på bremser.

- Når vi kommer til efteråret, så sætter vi meget stor fokus i særdeleshed på kartoffelmelsfabrikkerne som i Langholt, Brande og Karup for mit vedkommende. Det lyder, som om det er en hetz, men vi ser, at en tredjedel af alle de vogntog, som kommer til kartoffelmelsfabrikkerne, de bremser simpelthen ikke tilstrækkeligt.

LÆS OGSÅ: Leder: Med kørekortet som indsats