- Vi lever i en tid, hvor alle siger, at det, der skal hjælpe os ud af krisen, er vækst og iværksætteri. Her er en historie om, hvordan der bliver gjort alt for at bremse det man politisk ønsker i Folketinget, skriver Knud Christensen fra Spjald, der de sidste 20 år ned et biogasanlæg i forbindelse med sit landbrug har villet forsyne den lokale landsby med biogas i deres kraftvarmeværk.
Det viste sig i første omgang økonomisk urentabelt, men da det nye energiforlig blev vedtaget i 2012, ændrede de økonomiske muligheder sig, og han kontaktede derfor det lokale varmeværk, som var med på ideen.
Tæt på målet
Målet var et biogasanlæg, der var bygget til kun at skulle behandle gylle og grønne plantedele - han betegner det selv som "vragafgrøder".
Biogassen skulle kunne dække cirka 75 procent af byens varmebehov, men "efter to års kamp med myndighedsbehandling, finansiering, veterinærgodkendelser, varmeplaner, håndværkere, høringer, kontrakter og meget mere", er der intet sket endnu.
Knud Christensen har efter eget udsagn brugt både mange timer på projektet og cirka 300.000 kroner. Der til kommer, hvad varmeværket har brugt.
- Vi var endelig nået i mål - troede vi. Alt var stort set på plads, med biogasanlægget og ledningen op til Spjald. En investering på 25 millioner kroner, en ny biogasmotor med motorbygning på varmeværket. En investering på 13 millioner kroner. Projektet var vedtaget i Miljø- og Teknikudvalget, det var vedtaget i Erhvervs og Økonomiudvalget, kun Byrådet manglede, fortæller Knud Christensen.
Regler blev lavet om
Sagen skulle så endelig behandles på byrådsmødet tirsdag den 18. februar, da bomben detonerede:
- Mandag den 17. februar modtager vi et brev fra Natur og Miljøklagenævnet om at hele sagsbehandlingen skal gå om, da man har ændret adminstrationspraksis i december måned, og at der nu skal laves en VVM-redegørelse i stedet for en screening.
- Kort fortalt har vi ingen fejl lavet. Alt var i orden ud fra den praksis, der var gældende indtil december måned 2013. Det meddeler man os dagen før den endelige vedtagelse i Byrådet. To års arbejde og 300,000 tusind kroner er spildt, bare begynd forfra. Jeg spørger bare, hvor er min retssikkerhed? Hvordan skulle jeg kunne forudse, at man om to år ville ændre praksis? spørger Knud Christensen
Affald
Ifølge den frustrerede initiativtager til biogasanlægget er det "mest groteske", at ændringen i praksis hovedsagelig er, at myndighederne nu siger, at når man blander gylle og grønne plantedele sammen i et biogasanlæg, bliver det til affald, og nu skal biogasanlægget godkendes som et affaldsbehandlingsanlæg:
Går på efterløn
- Jeg har altid opfattet gylle som en meget vigtig gødning og ikke været klar over, at det er affald. Jeg vil spændt følge, om al biogasgylle i Danmark for eftertiden skal betegnes som affald og dermed bortskaffes i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Jeg følte, at vi havde et rigtig godt projekt, der opfyldte rigtig meget af det, man politisk ønsker til den grønne omstilling. Et anlæg der var bygget til at kunne behandle alle de grønne plantedele, der ikke bliver udnyttet i landbruget i dag, om til CO2-neutral energi. Slutningen på historien bliver højst sandsynlig, at jeg opgiver. Jeg magter ikke at gå i gang igen med to års arbejde, en masse penge og måske risikere, at jeg om to år igen, lige før målstregen, bare får at vide, at nu har vi ændret praksis begynd forfra. Jeg vælger nok i stedet at gå på efterløn om tre år og så tage konen med ud at rejse. Ud og se verden for de fem millioner kroner, jeg selv skulle skyde i selskabet for at få det finansieret, slutter Knud Christensen.
