Väderstad Swift tandstubharven rummer mange muligheder, og på Agritechnica blev den lanceret i en ny EasyRunner version med en efterfølgende valse. Under præsentationen blev det endda antydet, at der kan ventes flere, nye muligheder inden for serien.

Väderstad Swift, der blev lanceret i 2010, fås i bredder på 5,6 og 7,2 meter. Og nu tager Väderstad næste skridt og har udviklet tandstubharven yderligere med en valse, som pakker jorden, hvilket var et ønske fra flere brugere, som har anvendt Swift'en på lettere jorder. Valsen knuser jordknoldene på en mere aggressiv vis end en konventionel valse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder en ny æra fra Swift, sagde Väderstads salgsdirektør Fredrik Lundén, der antydede, at der kommer flere nyheder til Swift.

Nyheden, der er udviklet både i Tyskland og Sverige, kommer i handlen fra næste sommer.