Henrik Høegh har i landbruget været meget udskældt. Ikke mindst fra Bæredygtigt Landbrug har han været meget kritiseret for først sin passive holdning i Landbrug & Fødevarer, senere som minister for at have videreført ”Grøn vækst”-lovgivningen og nu som oppositionspolitiker for at klandre regeringen for den førte miljøpolitik.

Kritikken af landbrugets ageren kommer også fra Erik Ugilt Hansen, der selv sad i Landbrugsrådet i en lang periode – læs ”Uden filter” side 6-7.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Høegh indrømmer, at politikerne ikke har været opmærksomme nok i hele forløbet.

- Det var nyt for mig i 2005, at bestemmelserne i Fiskevandsdirektivet ikke var implementeret i Danmark, og jeg giver Erik Ugilt Hansen ret i, at det i dag ville have været hensigtsmæssigt at have haft de kemiske analyser af vandkvaliteten i vandløbene, siger Henrik Høegh.

- Men jeg er blevet fortalt – for jeg var ikke i Dansk Landbrug dengang – at landbruget var nervøs for at gennemføre de kemiske analyser. Dambrugene var ikke glade for okkerholdigt vand i vandløbene, og man forudså, at de kemiske analyser kunne medføre forbud mod afvanding af store vestjyske områder med okkerholdigt vand, og det kunne få fatale konsekvenser for landbruget.

- Derfor enedes man om anvendelse af faunametoden i stedet for. I dag kan dambrugene håndtere det okkerholdige vand, og så ville det ikke have betydet noget med kemiske vandprøver. Men situationen var en anden dengang.

- Det ville dog ikke have betydet noget i forløbet, for faunamålingerne er ikke brugt til noget. Der er en vandløbsindsats og en kvælstofindsats, og de har ikke noget med hinanden at gøre. Problemet med kvælstofindsatsen er, at den er baseret på computermodeller, og dem har jeg ikke længere den store tiltro til. Første gang, jeg mistede tilliden til computermodellernes validitet var i forbindelse med randzonerne. I 2003 viste computermodeller, at randzoner kunne opfange meget af den kvælstof, man ville have fjernet, og vi indgik den frivillige aftale om randzoner. Senere kom forskerne tilbage og sagde, at man var kommet i tvivl om disse områders evne til at opsamle kvælstoffet, siger Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har sat hælene i

Har myndighederne bedraget landbruget?

- Det er store ord, men der er ingen tvivl om, at forskere og embedsmænd har haft stor indflydelse på miljølovgivningen - og så har politikerne nok ikke være opmærksomme nok, og jeg er selv en af dem, siger Henrik Høegh.

- Men der sker en ændring nu. Vi har sat hælene i og har forlangt stop for flere computermodeller og vil i stedet have et fuldskalaforsøg.

Henrik Høegh mener også, han som minister kan tilskrives, at yderligere sænkning af kvælstofkvoterne blev undgået, samt at der blev nedsat 10 arbejdsgrupper, der skulle kulegrave de forskellige emner, der var uenighed om. Af disse lykkedes det som bekendt aldrig at opnå enighed mellem Naturstyrelsen og landbruget om baseline, altså om hvilken effekt, de hidtidige indsatser havde resulteret i. Ved regeringsskiftet blev arbejdsgrupperne nedlagt.

Ville have medført flere krav

En af dem, der har været med ved forhandlingsbordet de fleste gange – og derfor også udsat for kritik - er direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Dansk Landbrug drøftede vi Peter Pagh-rapportens konklusioner, men besluttede ikke at rejse en sag mod Miljøministeriet på det grundlag, men i stedet bruge kræfterne på fremadrettet at sikre at vandløbsdirektivet, som fra december i år afløser Fiskevandsdirektivet, bliver implementeret fuldt ud.

- Vi kunne have forlangt Fiskevandsdirektivet implementeret fuldt ud, men det ville i så fald have betydet flere krav til danske landmænd. Erik Ugilt Hansen kan fremlægge analyser fra en række dambrug, der viser, at kravene til vandkvaliteten var opfyldt, men der ville være en række andre steder, hvor det ikke var tilfældet, siger Niels Peter Nørring.

- I stedet stævnede vi staten for en række forhold i implementeringen af vandrammedirektivet. Her fik vi medhold i spørgsmålet om høringsfristen, og Miljøministeriet har valgt at genfremsætte forslaget med et halvt års høringsfrist. De øvrige forhold, vi rejste, er der ikke taget juridisk stilling til, og det er klart, at hvis vi stadig ikke finder, at implementeringen lever op til det, vi mener, vi kan forlange, så forfølger vi det juridisk.

- Forslaget, der er fremsat her i 2. runde, er på ingen måde tilfredsstillende, men nu håber vi, der kommer en masse høringssvar, og lad os så se resultatet, når de er blevet indarbejdet.

Maskinbladet ville gerne have spurgt tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen om forholdene omkring implementering af EU-reglerne på miljøområdet. Han henviser dog alle henvendelser til den nuværende miljøordfører, Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dårlig undskyldning

Erik Ugilt Hansen kalder Henrik Høeghs henvisning til okkerudledning for at ikke at kræve fiskevandsdirektivet implementeret fuldt ud for ”en dårlig undskyldning”.

- Dambrugerne har altid kunnet håndtere okkerudledningen ved at nedfælde hydratkalk, og det fik man at vide dengang. Når man bruger det som begrundelse nu, er det fordi, det kan redde både Skov- og Naturstyrelsen og folkene på Axelborg – jeg ser det som et forsøg på at løbe fra deres ansvar, siger Erik Ugilt Hansen.

- Når vi er mange, der forfølger disse sager, er det,