Farestalden blev taget i brug i januar, og løbe- og drægtighedsstalde i marts. Så de første måneder af 2013 har der været travlt med indkøring. Både i forhold til teknik og drift, og for eksempel også med at lære alle drægtige gylte og søer at æde i ESF.

I farestalden er det tydeligt, at søerne bruger stien forskelligt før, under og efter faring. Før faring ligger søerne ofte på spaltegulvet, og så gøder de på det faste gulv. Men der er tale om få dage i forhold til den tid, søerne opholder sig i farestalden. Så for at opretholde en god hygiejne i stierne - også indtil faring - tages en skraber med en tur rundt i stalden, når der fodres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når søerne står og æder, kan stien hurtigt skrabes ren, og det hele kan klares ude fra gangen. Når faringen er overstået gøder både søerne og pattegrisene på spaltegulvet, og der er god hygiejne i stien.

De foreløbige erfaringer viser, at søerne kommer hurtigt i gang efter faringen. De kommer hurtigt op at stå og er gode til at komme godt i gang med at æde igen. Det betyder også, at det er tydeligt at se, hvis en so ikke kommer ordentlig ovenpå, og dermed kan man få taget hånd om eventuelle problemer i tide.

Diverse fordomme er foreløbigt gjort til skamme - og personale, søer og forsøg er kommet rigtig godt i gang hos Niels Aage Arve, hvor VSP kører forsøg med de nye stier. Læs første del af beretningen i Hyologisk fra marts 2013.

Efter cirka 900 faringer, hvor langt de fleste søer har været løse fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning, er det klart oplevelsen, at staldpersonalet meget hurtigt har taget stien til sig. Stierne fungerer, søerne fungerer, og pattegrisene trives - hvis de ikke rammes af diarre.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer fredag den 7. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.