Abonnementsartikel
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og miljøminister Ida Auken (SF) tager rundt i landet for at drøfte Natur- og Landbrugskommissionens rapport.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) håber, at Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan betyde en ende på det, hun kalder årtiers skyttegravskrig mellem de forskellige parter inden for natur og landbrug.
Mette Gjerskov er klar til at dække skyttegravene til.
Det positive spor
- Vi er meget glade for det inddragende arbejde, kommissionen har lavet. Det betyder, at vi står med en unik mulighed for at afslutte årtiers skyttegravskrig mellem natur- og landbrugsinteresser. Griber vi ikke muligheden, ja så fortsætter vi, som vi plejer, med en regulering som ingen rigtigt er glade for. Derfor vil miljøministeren og jeg fortsætte ad det positive spor, kommissionen har lagt. Og vi begynder med at tage rundt i landet for at diskutere kommissionens anbefalinger med interessenter, politikere og borgere, siger Mette Gjerskov.
Første møde 16. maj
Første borgermøde med ministerdeltagelse finder sted i Aarhus den 16. maj. Alle er velkomne.