Formand for slagtefjerkrægruppen under L&F Fjerkræ, Martin Hjort Jensen, indledte beretningen under årsmødet med at tale om fremtidens landbrug.

- Ligesom mange andre kan vi fjerkræproducenter også mærke konsekvenserne af sommerens tørke, og flere fjerkræproducenter end i de forrige år har også mærket konsekvenserne af at blive ramt af salmonella i produktionen. Noget, der ikke kun rammer dyrene, men også både økonomisk og mentalt. For hvordan bekæmper man en fjende, som man ikke kan se, sagde Martin Hjort Jensen, og fortsatte:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Netop derfor er det også nødvendigt ind imellem at fokusere på lyspunkterne. I det daglige arbejde og i det store billede, når vi taler om fremtiden for det danske landbrug.

- Vi er i en brydningstid, når det handler om fremtiden. Skal landbruget være stort eller småt? Skal dyrene gå ude eller inde? Skal det være ejet af investeringsselskaber eller selvejet? Eller skal der nogle helt andre ejerformer på banen? Hvad betyder klimaforandringerne? Og hvilket landbrug ønsker forbrugerne egentlig? Der er mange veje at gå. Og meget forskellige opfattelser, når det handler om at finde vejen for fremtidens landbrug, fortalte Martin Hjort Jensen.

Klima, medier og dyrevelfærd

I sin tale satte formanden også fokus på klimadebatten, hvor han nævnte både æg of fjerkræ som en del af den klimavenlige tallerken.

Medierne fik også en tur - her lagde Martin Hjort Jensen vægt på de mange negativt vinklede historier, der ofte dukker frem, hvilket han gerne vil have drejet, så også de positive historier kan blive fortalt.

Derudover blev der sat fokus på Statens Dyrevelfærdsmærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I L&F Fjerkræs slagtefjerkrægruppe har vi valgt at bakke op om Statens Dyrevelfærdsmærke og gå aktivt ind i arbejdet om kriterierne for slagtekyllinger. I efteråret 2018 endte det ud i, at mærket blev udvidet til også at omfatte kød fra kyllinger, sagde Martin Hjort Jensen i sin beretning, og fortsatte:

- Det koster ude hos landmanden, hvis produktionen skal opnå bare ét ud af tre mulige hjerter i ordningen. Og derfor er mit allervigtigste budskab til jer og særligt til omverdenen, at vi naturligvis producerer dét, der er efterspørgsel på, men det skal også kunne betale sig.

- Produktionen under både et, to og tre hjerter kræver, at der er forbrugere, der er villige til at betale en væsentlig mérpris for kyllingen ude i butikken, og at den mérpris kommer tilbage til landmanden i form af en højere notering. Ellers kan produktionen ikke løbe rundt.

Dialog er vejen frem

I beretningen blev der også sat fokus på emnerne pipfri, fosfor og den næste generation.

Afslutningsvis fik Martin Hjort Jensen afsluttet beretningen med

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle ting kan vi dog med stor sikkerhed sige, vil ske igen i år. Samfundets holdning til, hvordan vi skal drive vores landbrug og dermed producere fødevarer, vil med sikkerhed fylde meget. Umiddelbart kan det synes smigrende, at mange mennesker viser interesse for vores erhverv, hvilket vi da også skal forstå at benytte os af, når vi viser produktionen frem - både hjemme på gården, på dyrskuer og lignende, fortalte formanden.

- I landbruget har vi i generationer lært hinanden, at faglig viden og indsigt er noget vi deler - også med dem, vi ikke er enige med, hvilket jeg stadig tror på er vejen frem! Men vi oplever desværre, at den offentlige debat ofte præges af følelser og fornemmelser, og dermed får vores faglige tilgang trange kår. Når mediestormen raser, og alle er så kloge, kan vi enten lukke os sammen om os selv og skælde ud, eller vi kan insistere på, at faglighed og dialog skal danne fundamentet for holdninger og lovgivning. Jeg er ikke i tvivl: vejen frem er dialog - det modsatte er en blindgyde, sagde Martin Hjort Jensen, inden han afsluttede med at snakke om de ting, som Fjerkræbranchen kan være stolt af.

- Vores produkter passer som "hånd i handske" ind i den klimadagsorden, der fylder meget. Vi kan matche den stadig stigende efterspørgsel efter sunde fødevarer. Og vi kan også være stolte af vores produkter, når blikket rettes på fødevaresikkerhed og sporbarhed.

- Vi har et flot sortiment af danske fjerkræprodukter, ja - vi har faktisk noget for enhver smag. Uanset om ægget skal komme fra en høne, der går inde eller ude, eller om man ønsker et rødt Ø på emballagen, så kan vi levere. Samme brede sortiment kan kyllingekødet fremvise. Skal kyllingen vokse langsomt, eller er man optaget af, om den klækkes i stalden. Det kan vi også levere.

- Kort sagt - vi kan producere dét, forbrugeren ønsker - næsten. Men et krav må vi fastholde; vi vil have en anstændig løn for vores arbejde - ligesom alle andre danskere vil.