I sidste uge var der en nyhed i medierne om, at 17 kommuner nu er under mistanke for at dække over forbryderiske landmænd, fordi statistikken viser, at de pågældende kommuner ikke finder så mange overtrædelser ved kontrolbesøg, som andre kommuner finder.

Det blev ret direkte antydet fra NaturErhvervstyrelsen, at de 17 kommuner ikke udfører kontrolarbejdet tilstrækkeligt godt, og styrelsen frygter derfor, at EU vil komme efter Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed giver styrelsen indtryk af, at færre overtrædelser end i gennemsnitskommunerne skyldes, at de pågældende kommuner dækker over ulovligheder. For ellers kan EU vel bare komme an?

Det handler ikke om at finde fejl

NaturErhvervstyrelsen tænker åbenbart slet ikke den tanke, at det fine resultat i nogle kommuners statistik kan skyldes, at landmændene ganske enkelt overholder reglerne. Måske endda fordi indsatsen i nogle kommuner tidligere har været så god, at den nu bærer frugt i form af en høj andel af landmænd, som ikke er i tvivl om, hvordan de skal efterleve de mange regler.

Det er i hvert fald en sammenhæng, som tallene indikerer i nogle af kommunerne, fordi de tidligere har ligget over gennemsnittet, når det handler om at finde fejl hos landbruget.

Men det handler vel ikke i udgangspunktet om at finde fejl? Kontrol handler vel om at kontrollere, at tingene foregår efter reglerne? Og så må succeskriteriet vel være, at der kun begås få fejl og overtrædelser i forhold til reglerne.

Det må da være glædeligt, at landmænd er blevet, så gode til at overholde reglerne, at der er 17 kommuner, hvor det går særligt godt med at leve op til reglerne - som guderne skal vide, at det er meget vanskelige både at have fuldt kendskab til og at leve op til i enhver given situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samfundsundergravende fremgangsmåde

NaturErhvervstyrelsens synsvinkel er derfor forkvaklet, men desværre ikke helt usædvanlig.

Tankemåden er samfundsundergravende, fordi den vender rundt på almindelige begreber som rigtigt og forkert, og den skaber samtidig et unødigt modsætningsforhold mellem myndighedspersoner og gode borgere, når det åbenbart kun handler om at politianmelde og skrive bøder.

Sådan var det også i Sovjetunionen, hvor politiet blev styret af måltal for alt fra banale lovovertrædelser til grove forbrydelser. Metoden har en indbygget systemfejl, som øger risikoen for at uskyldige havner i fedtefadet hos en emsig myndighedsperson, som lige skal have lidt ekstra på blokken for at leve op til bøde-budgettet.