Landmand Peder Petersen er vant til, at der komme kontrollerer og ser efter, om han følger regler fra kommune, stat og EU-systemet, men han har alligevel aldrig tidligere oplevet, at 12 danske og udenlandske repræsentanter møder op for at kontrollere - kontrollen såmænd. Det skete torsdag.

- Jeg synes nok, det var lidt voldsomt, siger Peter Pedersen til TV Midt-Vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrol tager tid

Landmanden har i forvejen haft fem ordinære kontrolbesøg siden september.

- De tager tid og tanker, og det er klart, de kan godt stresse lidt ind imellem, siger landmanden, som viste rundt på sin bedrift.

Tilfældigt udvalgt

Kontrollørerne kigge rundt i både planteværnslager og gylletanken, hvor selv en revisor var oppe og inspicere. Revisoren, Klaus Stern, syntes, den så solid ud.

- Vi vil gerne være sikre på, at kontrollerne i Danmark bliver udført korrekt, og derfor har vi tilfældigt udvalgt denne gård, siger Klaus Stern fra Den Europæiske Revisionsret til TV Midt-Vest.

Det to timer lange møde i Videbæk afslørede, at alt var i orden, og det var egentlig godt nok, konstaterer landmanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men nu er den formiddag gået, hvor man ikke har fået lavet andet, siger Peter Pedersen.

Se indslag fra TV Midt-Vest ved at klikke her.