Abonnementsartikel

Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti og Venstre er glade for de økonomiske bidrag til valgkampen, men det giver ikke særlige rettigheder.

Hvad får Landbrug & Fødevarer ud af at donere et - ganske vist uoplyst - beløb til Venstre op til en valgkamp?

Svaret fra partisekretær Claus Søgaard-Richter er kort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ingenting.

Han nuancerer dog den melding.

- Nogle ønsker en borgerlig-liberal regering, der sikrer nulvækst på de offentlige udgifter og sikrer danske arbejdspladser. Det er en kamp, de vil bidrage til. Bidragyderne får en venlig hilsen fra partisekretæren, men der er ingen eksklusiv adgang til Venstre. Jeg ved godt, nogle mener, tingene hænger sådan sammen, men det gør de ikke, siger Claus Søgaard-Richter.

Partisekretær Martin Dahl fra Det Konservative Folkeparti vurderer, at partiet har fået mere kontakt med organisationen Landbrug & Fødevarer, men det skyldes ikke, at landmænd og fødevarevirksomheder ved det seneste valg støtte de konservative med en bid af de over 26 millioner kroner, de konservative fik i privat støtte.

Direktør med forståelse

- Vi er ikke blevet mere interesseret i landbrugspolitik, efter at vi har fået støtte, men som følge af en større politisk indsats fra landbrugets side inden for det seneste års tid, er vi nu bedre orienteret. Det er tydeligt, at organisationen har fået en ny direktør (Søren Gade, red.), der har en større forståelse for, hvordan det politiske system fungerer, og man har et formandskab, der har arbejdet med at gøre organisationen mere politisk bevidst, siger Martin Dahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at de konservative politikere og den konservative organisation på den måde har fået bedre mulighed for at sætte sig ind i den situation, landbrugets og dets følgeindustri er i.

Penge knytter bånd

Han tilføjer, at en bidragyder til partiet godt kan få det ud af det, at der bliver knyttet nogle tættere bånd mellem bidragyder og bidragsmodtager. Måske sender partiet nogle flere folk af sted, når en organisation inviterer til et arrangement, og det kan være, flere i partiet får kendskab til synspunkterne fra en brancheorganisation.

- Det er en uformel måde at blive knyttet tættere sammen på, siger Martin Dahl.

- Tingene går hånd i hånd. Hvis man bare gav penge og ikke foretog sig noget yderligere, ville pengene ikke være givet så godt ud, siger Martin Dahl, som tilføjer, at en bidragyder ikke får mulighed for at ændre den konservative politik.

- Men vi har en god, løbende kontakt, siger den konservative partisekretær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LA fik mere end V

Liberal Alliance fik sidste år flere penge fra bidragydere end Venstre, selv om partiet er langt mindre. Landsformand Leif Mikkelsen mener, det skyldes, at Liberal Alliance gik til valg på nogle mærkesager, som partiet ikke ville afvige fra, når der skulle føres praktisk politik efter valget.

- Derfor fik vi pæn støtte fra en række organisationer og virksomheder ved sidste valg, siger Leif Mikkelsen.

Han erkender, at nogle måske kunne tænke den tanke, at bidragydere havde en forventning om at få ydelser retur for et bidrag. Men nej.

- Man kan ikke varetage enkelte firmaers interesser. Vi skaber bedre rammevilkår: Lavere skat er godt for alle, vi siger nej til at lægge flere afgifter og byrder på landbruget og nej til bræmmer. Det får man hos os. Det er ikke noget, man får, fordi man giver penge til os. Det får man uanset penge eller ej, men forudsætningen for, at man kan få den politik er, at man har Liberal Alliance, for vi har før set borgerlige partier falde tilbage og føre socialdemokratisk politik, hvis de skulle støtte sig til Dansk Folkeparti, siger Leif Mikkelsen.

Få giver meget

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance får primært sine mange støttemillioner fra de relativt få bidragydere, der står med navn i årsregnskabet, men Liberal Alliances Leif Mikkelsen håber naturligvis på endnu flere støttemillioner frem mod næste valgkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har hørt fra flere virksomheder, der vurderede, at det var bedre og billigere at give et beløb til Liberal Alliance som alternativ til at flytte til udlandet. Det er en billig måde at ændre kursen for skatter og afgifter. Hvis dansk erhvervsliv havde været lidt mere rundhåndet ved sidste valg, så vi havde kunnet give den mere gas, kunne det nemt være sket, at vi havde beholdt den blå regering, siger Leif Mikkelsen.

Nødvendige bidrag

Også Venstres Claus Søgaard-Richter understreger nødvendigheden af de frivillige, private bidrag.

- De penge, vi får ind, er altafgørende i forhold til at føre en valgkamp, som sidste år kostede Venstre 30-32 millioner kroner. Halvdelen kom fra privat støtte. Det er også afgørende i forhold til den massive støtte, vi er oppe i mod. Fagbevægelsen brugte i 2010 og 2011 i alt 260 millioner kroner på at vælte den blå regering, så de 14 millioner (den private støtte til Venstre i 2011, red.) er meget vigtig for os, men sammenlignet med, hvad fagbevægelsen bidrager med, er det ikke ret meget, siger Claus Søgaard-Richter.

Mens det typisk er sådan, at erhvervsliv samt arbejdsgiver og industri-organisationer giver penge til blå blok, mens fagbevægelsen støtter den røde blok, er der enkelte undtagelser. Foruden Landbrug & Fødevarers bidrag til Det Radikale Venstre gav blandt andre A.P. Møller-Mærsk, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri også penge til de radikale, mens Socialdemokraterne - foruden de forventelige fra fagforeninger - fik bidrag fra koncernen Rockwool og bryggeriernes brancheforening.