Da Landbrug & Fødevarer sidste år valgte at bruge medlemmernes penge på partistøtte, blev beslutningen omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri, og beslutningen skabte en følelsesladet debat internt i organisationen.

Direkte adspurgt svarede daværende næstformand Henrik Frandsen, at der var indsamlet midler, som var fordelt. Han ville ikke ind på, hvor stor støtten var, og han ville ikke afsløre, hvilke partier, der fik støtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forlydender i Jyllands-Posten satte den gang støtten til tre millioner kroner.

Nu kan Maskinbladet afsløre, at Landbrug & Fødevarer sidste år brugte to millioner kroner på at støtte fem politiske partier i valgkampen. Men hvorfor skal partistøtten være så hemmelig, når en demokratisk organisation står bag?

Kun Det Radikale Venstre har så meget åbenhed i sit partiregnskab, at det fremgår, hvor meget partiet har fået af landbrugets store organisation. Beløbet er 100.000 kroner - eller fem procent af den samlede partistøtte fra Landbrug & Fødevarer.

Det vil på den anden side sige, at 95 procent af støtten er fordelt på de nuværende oppositionspartier, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Ingen af de fire partier oplyser støttens størrelse i deres regnskaber, og Landbrug & Fødevarer vil fortsat ikke afsløre fordelingen af støtten mellem partierne.

Med de oplysninger, vi har fået, kan vi dog konkludere, at støtten ikke er ligeligt fordelt. Det bekræfter daværende formand Niels Jørgen Pedersen da også i dagens udgave af Maskinbladet. Men hvordan fordelingsnøglen ser ud er fortsat ret kryptisk formuleret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pengene er blevet fordelt ud fra partiernes størrelse, ud fra, hvor landmænd sætter deres kryds, og så har det helt overskyggende kriterium været, at det skulle være partier, der arbejder for et konkurrencedygtigt landbrug, siger han til Maskinbladet.

Hvem har mon undersøgt, hvor landmænd sætter deres kryds? Og på denne plads i avisen vil vi også tillade os at sætte spørgsmålstegn ved, om vurderingen af partierne har været helt objektiv i spørgsmålet om, hvem der har en konkurrencedygtig politik.

Dansk Folkepartis linje i dyrevelfærdsspørgsmål har ikke fremmet konkurrencedygtigheden - og i øvrigt heller ikke dyrevelfærden. Venstre og Konservative opfandt som regering - med en Venstreminister i spidsen - de forhadte randzoner, fedtafgiften og andre konkurrenceforringende tiltag.

Men hvis vi skubber al polemik til side, står det helt principielle spørgsmål stadig tilbage: Gavner det Landbrug & Fødevarers stilling at give partistøtte? Det er nok tvivlsomt, men svaret er vel næppe helt entydigt. Men at der er andre faktorer, som har større værdi, fremgår indirekte af svaret fra den konservative partisekretær, Martin Dahl, som konkluderer, at partiet ikke er blevet mere interesseret i landbrugspolitik på grund af støtten, men på grund af en større politisk indsats fra landbruget.

Han fremhæver direkte, at direktørskiftet har haft en effekt, fordi Søren gade har en større forståelse for, hvordan det politiske system fungerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med andre ord: Partistøtte eller ej. Det handler om, hvordan man arbejder.